Udgivet i

Almindelig Agermåne

Så er det så småt ved at blive efterår, men oktober kan sagtens blive en god havemåned. Hårdføre ting deles og plantes, frø høstes.
Der er dukket de første flokke af trækfugle op. I vores have er der mange sangdrosler nu. Ravnene laver flyveopvisning og mejserne drager rundt i større flokke.

Almindelig Agermåne, (Arons rod)
Agrimonia eupatoria

Agermåne i blomst

Planten vokser vildt i store dele af Europa, Asien, Afrika og i Danmark.
Op til 1,2 m. høj staude med mørkegrønne fine fjersnitdelte blade og lange blomsteraks med små gule blomster, der kan minde om en lille kongelys.
Planten er dejlig frodig, sund og fin at se til. Den kan bruges som en lille solitærplante, eller i baggrunden af et staudebed.

Almindelig Agermåne skal nok ikke plantes for tæt på gangstier, da de store frø hager sig fast i tøj og dyr m.m.
Den bliver langsomt bredere hvert år, og sår som regel sig selv en smule lige omkring planten. Den kan stå forholdsvis længe på samme plads uden at miste livskraften.
Planten bruges ikke som krydderurt, men i Frankrig er der tradition for at bruge bladene og blomsterne som udrensende, ‘blodrensende’ forårs-the, og for nydelsens skyld (som alternativ til kinesisk the) resten af året.

Medicinsk brug

Medicinsk bruges den ved lever, nyre og blæreproblemer, blodrensende, betændelse i slimhinder, let vanddrivende, sårhelende både ind og udvortes, hæshed, ufrivillig vandladning, ormemiddel, opkvikkende, hoste, til at trække torne ud, blodmangel, candidas, fordøjelsesfremmende, mavekatar, virus og bakteriehæmmende. Bladene indeholder bl.a. B-vitamin, K-vitamin og silicium. Hildegard von Bingen (Den Hellige Hildegard) anbefaler den mod feber og hukommelsestab.
Der er mere endnu, men det skulle vel også være mærkeligt, hvis så køn en plante ikke kunne udvirke mirakler.

Anden brug

Planten kan endvidere bruges i øl, som farveplante, snaps (blomster), og som duftplante. Rødder og blomster har en svag abrikosduft.

Den er nem at dyrke. Den trives i næsten enhver jord, bare den får noget sol. I god jord bliver den temmelig stor. Når først den er etableret, kan den klare sig rimeligt i konkurrence med græs, hvilket gør den velegnet til “den vilde have”.
Den formeres ved deling forår eller efterår. Frøene spirer også fint hvis de får noget kulde, så de skal sås senest i marts. Som sagt sår den også sig selv, men den spreder sig ikke langt omkring, medmindre man får frøene på tøjet.

Planten hører til Jupiter og krebsens tegn. Den forskrækker djævelen. I “dr. Bachs blomstermedicin” hører den til gemytlige, muntre, humoristiske mennesker, som elsker fred og bliver ulykkelige under strid og skænderi.