Anethum graveolens
Dild er en op til 1 m. høj 1-årig skærmplante, med fine trådformede blade og gullig-grønne blomsterskærme. Hele planten dufter stærkt.
Den stammer fra Sydeuropa og det vestlige Asien, og er blevet spredt af munkene.
Den dyrkes overordentlig meget i køkkenhaver og krukker (ikke for små), men egner sig også i den vildtvoksende have og blomsterenge, da den selvsår villigt.
Der findes en del sorter, der inddeles i bladdild og skærmdild. De kan alle bruges til det hele, men bladdild går senere i blomst, og giver derved mere bladmasse at klippe af. Til potter findes dværgsorter, der står længere i potten før de går i frø. De kan dog som regel ikke købes i Danmark. Endvidere findes der en Indisk dild Anethum graveolens subsp. sowa, der efter sigende har en lidt anderledes stærk og bitter smag.
Det er nordmændenes krydderi, som persille er danskernes og mynte englændernes. Den overlevede sammen med persille, purløg, og måske timian den urtefattige tid fra ca. 1950 til for nylig. Bladene og skærme (umodne grønne frø) bruges som grønt drys, til nye kartofler og andre grønsager, fiskeretter, æg, ost, sauce, mayonnaise, salater, kryddereddike og syltning m.m.
Olie udtrukket på dild bliver brugt i parfume, sæber og som smagsstof i fødevarer. Det er en glimrende snapseplante. Som andre skærmplanter tiltrækker den mange insekter, bla. svævefluer der er med til at holde bladlusbestanden nede i resten af haven.
Medicinsk bliver dildfrø anvendt som et fordøjelsesfremmende middel, der hjælper mod forstoppethed, luft i maven og kolik. De bliver også brugt ved hoste, forkølelse og influenza. Frøene hjælper kvinder til at producere mere mælk, og kan samtidig virke forebyggende hvis barnet har kolik.
Planten er krampeløsende, kølende, let beroligende og betændelseshæmmende. Før i tiden havde den også ry mod hovedpine og som sovemiddel.
Den bliver ofte anvendt sammen med beslægtede planter som anis, kommen, fennikel og andre skærmplanter.
Dild kræver sol og fugtig, helst velgødet jord. Står den for tørt går den hurtigt i frø. I højsommeren går den også nemt i frø, hvis den ikke står meget fugtigt og eventuelt i halvskygge. Da den udvikler sig hurtigt, sås i flere omgange fra det tidlige forår, hvis man vil være konstant forsynet. Rækkeafstand ca. 25-30 cm.
Den bør ikke dyrkes nær fennikel, da planterne kan krydse indbyrdes.
Den hører til Merkur, nedsætter kønsdriften, beskytter mod hekseri og onde ånder. Man bliver klog af at spise dild. Brænder man planten fjerner det tordenskyer.