Udgivet i

Duftgeranier (Duftpelargonier) og andre stueplanter

Duftgeranier bruges som duftplanter i stuen og i potpourri. De kan også efter smag og duft bruges i mad f.eks. salat, sauce, smør, desserter, is, kager m.m.

Desuden i vin, likør, parfume og the.

Duftpelargonier har også forskellige medicinske virkninger, mest kendt er et blad af ørepineplanten i øret mod øresmerter.

Dyrkningsmæssigt kan de godt lide rimelig store potter, da de gerne vil have en del gødning og vand når de vokser. De holder også af lys. Om vinteren kan de klare sig fra stuetemperatur ned til en 5-10 C, i så meget lys som man nu kan skaffe på denne årstid. Ved varm overvintring bør skudspidserne studses jævnligt, for at undgå ranglede planter.

De trives udmærket (efter tilvænning) udendørs om sommeren, men bør tages ind i september for at vænne sig til det, inden radiatorerne går for meget i gang. Når nattemperaturen i gennemsnit er over 7 graders C. kan de komme ud.

ClorindaDuftpelargonier klippes hårdt tilbage ved ompotningen om foråret, for at undgå alt for ranglede planter.

Duftbeskrivelserne er vejledende, da det viser sig at dette er meget subjektivt. De rosenduftende er ikke ens i duft, men indeholder forskellige andre dufte i varierende forhold.

Der er en del forvirring omkring navne til duftgeranier.
For det første bør de i følge botanikerne ikke omtales med det gammelkendte navn duftgeranier, men bør kaldes duftpelargonier.
Dernæst kan man støde på flere navne til de enkelte sorter. Typisk bruger englænderne og amerikanerne ofte forskellige navne til de samme “arter/sorter”.
Der er også nogle sorter der ligner hinanden så meget både i udseende og duft at det er meget svært at kende forskel.
Vi har valgt at skrive om et udvalg, der er markant forskellige enten i udseende eller duft.

Se også Geranier renser forurenet jord & Planteportrætter/Duftgeranier


Oversigt over Duftpelargonier:
 



Anemettes geranieanemettes geranie“Anemettes” P. sp.

Mellemstor meget opretvoksende geranie med mørkegrønne stive blade, der kan være helt fedtede af den stærkt duftende olie. Lidt sart overfor fugt på bladene. Få store lyserøde blomster.

Meget stærk Citronduft.

“Attar of Roses”  P. Attar of Roses

attar of roses geranieEn stor geranie der minder om ørepineplanten, men bladene er ikke nær så stærkt indskårne. Den mangler næsten det indslag af citronduft som ørepineplanten har, derfor fremtræder rosenduften tydeligere.

Ren Rosenduft



“Balsam” P. fragrans

En knap så stor, frodig busket geranie med små blåliggrønne blade, der næsten er runde. En mængde små hvide blomster.

Muskat-Balsamduft


“Clorinda” P. Clorinda

En meget stor geranie med mørkegrønne blade, og  store lyserøde blomster.

Cedertræ-rosenduft


“Egeblad” P. quercifolium

En stor men meget kompakt voksende geranie, med store mørkegrønne læderagtige blade, der har flotte rødbrune aftegninger i midten. Pænt store mørke blomster.

Røgelse-Balsamduft


“Fersken” P. crispum variegatum

En lille frodig, busket geranie med små let krøllede blade, der er grønne med gule-hvide aftegninger. Få store lyserøde blomster.

Ferskenduft


“Fingerbowl-Citron” P. crispum minor

En stiv opret lille geranie med meget små mørkegrønne krøllede blade, og få ret store blomster.

Rimelig stærk Citronduft
 


“Galway Star” P. Galway Star

En stiv opretvoksende, busket, småbladet geranie med krøllede, hvidbrogede blade. Helhedsindtrykket er mere hvid end grøn.Usædvanlig køn plante, med en god citronduft.

Citronduft


“Grey Lady Plymouth” P. Grey Lady Plymouth

Facon og størrelse som ørepinegeranie. Bladene er grågrønne med en fin hvid-grå kant på bladene.

Rosenduft


“Ingefær” P. Torento

En stor opretvoksende næsten rundbladet geranie med forholdsvis tykke læderagtige blade.

Ingefærduft


“Jordbær” P. Countess of Scarborough

En lille lysegrøn, småbladet geranie, med en mild jordbærduft. Få forholdsvis store blomster.

Jordbærduft.


“Knotted” P. gibbosum

Duftgeranien hvor bladene ikke dufter! De lysegrønne indskårne tynde blade smager som syre. Stænglerne er tykke og stærkt opsvulmede i leddene. Dette giver den et bonzai-sukkulentagtigt udseende på trods af at bladene er frodigt grønne. Gulgrønne blomster.

Blomsterne dufter


“Kokos” P. glossularoides

Rosetdannede småbladet mørkegrøn geranie, der ligner en jordbærplante i vækstfacon, dog uden rodslående udløbere. God hængeplante. Selvsår.
Små rød-hvide blomster

Kokosduft


“Lady Plymouth” P. Lady Plymouth

Facon og størrelse som ørepinegeranie. Bladene er grågrønne med hvide kanter og uregelmæssige hvide områder på selve bladet. Hovedindtrykket er temmelig hvidt. Meget stærk duft.

Rosen-Mynteduft


“Lavendel” P. dichondrifolium

Lav småbladet rosetdannende gråliggrøn plante, med en umådelig stærk lavendelduft. Små hvidlige blomster.

Lavendel-duft
 


“Lime” P. Lime

En mellemstor opretvoksende næsten rundbladet geranie med forholdsvis tykke blade. Lidt sart overfor fugt på bladene. Den ligner “Ingefær” næsten til forveksling, men er spinklere og med en anden duft.

Lime-duft


“Little Gem” P. Little Gem

Minder om ørepineplanten i farve og bladfacon, men den er noget lavere, og meget kompakt voksende af natur. Et væld af lyserøde blomster. Stærkt duftende.

Rosen-Krydderduft


“Mabel Grey” P. citronellum

En kraftigt opretvoksende plante med stærkt indskårne næsten stjerneformede blade. Op til 2 m. høj. Få store blomster. Den er stamfader til mange andre stærkt citronduftende hybrider.

Meget stærk Citronduft.


“Malurt”P. abrotanifolium

En meget anderledes duftgeranie. Bladene er fåtallige, små, nåleformede og grågrønne hvilket giver et meget tyndt (ikke frodigt) helhedsindtryk. Til gengæld er den anderledes, og har en markant stærk duft. Få hvide blomster.

Ambra-Malurtduft


“Mint Chocolate” P. Mint Chocolate

Store næsten runde bløde behårede blade, med en mørkebrun aftegning i midten. Skal klippes ofte for ikke at blive ranglet. Kan eventuelt dyrkes som hængeplante. Mange små hvide blomster.

Mynte-Kakaoduft


“Old Spice” P. fragrans Logeei

Minder om balsam, men dufter ligesom æble-kanel geranie.

Æble-Kanelduft.
 


“Patons Unique” P. Patons Unique

En stor meget mørkegrøn geranie med meget store mørkerøde blomster.

Krydderduft
 


“Pebermynte”P. tomentosum

Store lysegrønne næsten runde blade, der er bløde som kattepoter, på grund af en mængde små hår. Bør stå i halvskygge. Skal klippes ofte for ikke at blive ranglet. Kan eventuelt dyrkes som hængeplante. Meget stærk pebermynteduft. Mange små hvide blomster.

Pebermynteduft


“Pine” P. denticulatum filicifolium

Bladene er lysegrønne og meget stærk fligede indskårne. Kraftig duft. Få halvstore blomster.

Fyrrenåleduft.
 


“Prince of orange” P. Prince of orange

Forholdsvis småbladet, kompakt, opretvoksende geranie, med kraftig appelsinduft.

Appelsinduft
 


“Rober`s Lemon Rose” P. Rober`s Lemon Rose

En stor plante med støvet grønne uregelmæssige blade der minder om tomatblade.

Rose-Citronduft
 


“Skeleton” P. radens

Minder om ørepineplanten, men har kraftigere indskårne blade, der dufter lidt mere af citron og lidt mindre af rose.

Rose-Citronduft


“Snowflakegeranie” P. Snowflake

Store runde blade med hvide-gullige uregelmæssige felter i bladene, mest nær kanterne.

Rosen-Citronduft


“Æble-kanel geranie” P. odoratissimum

Rosetdannende plante med en god duft. Kan eventuelt dyrkes som hængeplante. Mange små hvide blomster.

Æble-Kanelduft
 


“Ørepineplante” (Rosengeranie) P. graveolens

Den klassiske duftgeranie.

Rose-Citronduft
 



Andre Stueplanter

Aloe Aloe vera
En uovertruffen plante til brandsår, rifter, visse eksemer og andre hudlæsioner. Den desinficerer, virker smerte og kløestillende, og får huden til at hele meget hurtigt. Desuden nedsætter den ar dannelse. Den bruges også mod mave-tarmkatar og mavesår. Her spiser man en teskefuld 1-2 gange om dagen.
Planten er nem at dyrke som stueplante. Om sommeren kan man stille den udenfor efter langsom tilvænning. Om vinteren så meget lys som muligt. Om sommeren er et sydvindue dog i overkanten. Når den vokser, skal den vandes almindeligt, ellers holdes den til den tørre side. Tåler lave temperaturer, hvis den holdes tørt.

Ananas- og Frugtsalvie Salvia rutilans (elegans) og S. dorisiana.
Bruges som krydderi i salat, is, desserter, drinks, fisk, fjerkræ, ost og snaps. Som the og duftplanter. Meget hurtigtvoksende planter der skal have meget at leve af. Om vinteren bedst køligt og så lyst som muligt. Det er nemmest at overvintre stiklinger taget i august.

Basilikum, flerårige Ocimum sp. se Planteportrætter/Basilikum

Chili Capsicum annuum, se Planteportrætter/Chili

Citrongræs Cymbopogon citratus (flexuosum)
Denne citronsmagende urt er meget brugt i udenlandske retter.
Medicinsk bruges den mod: fordøjelsesproblemer, feber, diarre, hovedpine, influenza, fodsvamp, akne, bakteriehæmmende. Endvidere som the, til aromaterapi og i sæbe,  hårolie og parfume..
Det er en grådig plante der gerne vil have meget af alting: Sol, vand, gødning og varme.Overvintres ved mindst 10°C og så lyst som muligt.

Epazote Chenopodium ambrosioides
Bruges som krydderi i Mexico m.m. Anvendes til suppe, majs, bønner og fisk.
Kendt ormemiddel der dog er giftigt i store doser.
Duftplante, Parfume, Jesuitter The, Mygge-afskrækker. Forbudt indvortes af Danmarks levnedsmiddelstyrelse.
Flerårig hvis den dyrkes frostfrit. Trives som stueplante.

Eucalyptys, alm. Eucalyptys globulus
Bruges som inhalation mod forkølelse og lignende. fortyndet gnides den på brystet mod hoste. Må ikke bruges indvortes!
Den afskrækker lus og lopper. Duftplante til potpourri m.m.
Den er utrolig hurtigvoksende og kan bruge store mængder vand og gødning. Det er derfor den er blevet brugt til at udtørre malariasumpe i troperne. Den skal have nogen sol.
Den er svær at holde i en acceptabel størrelse, hvorfor man må beskære den tit.
Om vinteren skal den stå lyst, og helst køligt. Den tåler endda let frost.

Gotu Kola (Asiatisk Vandnavle) Centella (Hydrocotyle) asiatica
Krydderi: Salat, Karry (små mængder)
Medicinsk: “Forlænger livet”, Styrker hjernen, og de åndelige energier, Tonisk, Betændelseshæmmende, Sårhelende, Vanddrivende, Afførende, Beroligende, Hudinfektioner, Stimulerer Blodrensning, Immunsystem og Dannelse af ny Hud, Styrker Hukommelsen. Fjerner Åndelig udmattelse, Leverlidelser, højt blodtryk, Indeholder mange B-vitaminer. Man spiser 1-3 friske blade om dagen. Må ikke overdoseres!
Den er nem at dyrke i sol eller halvskygge. Det eneste problem er at den ikke tåler tør luft om vinteren. Derfor er man nødt til at putte en gennemsigtig plasticpose omkring den på denne årstid. Hvis den står køligt er det ikke nødvendigt. Den tåler ned til frost.

Kamferplante (Vicks plant) Plectranthus tomentosa
En nem sukkulent stueplante med en meget kraftig kamferduft. Det er en gammel stueplante, som det dog ikke er lykkedes os at finde i nogen bøger.
Den er nem at dyrke. Den skal have sol og behøver ikke meget vand. Om vinteren bør den holdes over 12 grader C. Den tåler fint stuetemperatur.

Kanarisk Hjertensfryd Cedronella canariensis
Frodig hurtigvoksende plante. Kraftig parfumeret duftende. Bruges til the (The des Canares) som den hedder. Bruges også i duftposer og potpourri.

KardemommeElettaria cardamomum
En køn og nem grøn stueplante, hvor bladene dufter af kardemomme. Det er den man laver kardemomme af, men den er svær at få i blomst i Danmark.
Den dyrkes som de fleste andre stueplanter og kan tåle både varme og lidt kølige forhold. Den må ikke få for meget sol, da det svider bladene. Trives med meget lidt lys så den kan stå lidt væk fra vinduer.

Myrte Myrtus communis
En gammelkendt køn stueplante, der er uundværlig når man skal giftes. Den symboliserer traditionelt kærlighed, frugtbarhed, ungdom, fred og penge.
Den bruges både som duftplante, krydderi (blade i flæskesteg, blomster i frugtsalat) og medicinplante (antiseptisk).

Tempeltræ Gingko biloba
Et af nutidens helt store naturlægemidler. Den anvendes især mod kredsløbsforstyrrelser hukommelsessvigt og relaterede aldersbetingede sygdomme. Der hersker stor uenighed, fordi den almindelige lægestand og phytoterapeuterne arbejder med standardiserede store doser, og hævder at bladene som te ikke er stærke nok til at kunne virke. De kinesiske urtelæger har dog brugt den sådan i tusinder af år. Diskussionen er for lang til at vi vil gå i detaljer her.
Bladene høstes når de er ved at blive gule om efteråret, da grønne og gule blade har hver sit virkeområde. På den måde får man begge sider med.
Den trives udmærket i en vindueskarm med lidt sol året rundt. Tåler ikke overvanding.
Vil man dyrke den udendørs, skal planten mindst være et par år gammel. Den plantes et beskyttet veldrænet sted, og vinterdækkes de første par vintre.
Kan blive flere hundrede år gammel, og nå en højde af ca. 20m. Langsomtvoksende.
Der findes han og hunplanter. Nødderne spises i Asien.

Vietnamesisk KorianderPolygonum odoratum, se Planteportrætter/Vietnamesisk koriander