En introduktion
At fremstille sine egne urtesnapse er en fornøjelig hobby, der har mange sider. Den kan føre til at man lærer de vilde planter at kende, kommer ud i naturen, lærer at dyrke planterne selv, og ikke mindst, at man får fornøjelsen af at drikke en lille en man selv har produceret.
Det kan også forbedre ens helbred. Snapsebrygningens formål var jo oprindelig at fremstille medicin. Det er gået lidt i glemmebogen, men mange kender den fordøjelsesfremmende virkning af en bitter. Ældre mennesker kan også forbedre blodomløbet med en lille en. Indenfor urtemedicinen bruger man stadig mange tinkturer, der jo er en slags urtesnaps.
Indsamling af urter i naturen er den almindeligste metode i dag. Her er der visse ting man skal tage sig i agt for. Man skal være bevæbnet med en flora, så man er sikker på at det er den rigtige plante man samler. Der findes jo giftige planter derude. En anden mulighed er at melde sig ind i en snapseforening, hvor man kan få vejledning og selskab på indsamlingsturene.
Man skal være sikker på at stedet hvor man samler ikke er udsat for bilos, eller bliver sprøjtet med ukrudtsmidler o.s.v., det kan godt være et problem i dag. Planterne må heller ikke være sjældne, men der er heldigvis stadig en del gode almindelige snapseurter at finde.
Dyrkning af urterne er også en mulighed. Her er man jo herre over forholdene, og kan også dyrke planter man ikke kan finde i naturen. Man kan inddrage et hjørne af krydderurtebedet til dette. Mange af de krydderurter man eventuelt har i forvejen, er som regel også snapseurter.
Vi kan anbefale at starte med planter som Perikon, Malurt, Kvan og Røllike, der alle er gode og nemme at dyrke. En liste over snapseurter kan ses her.
Fremstilling af urtesnaps er enkel. Man tager sine indsamlede urter og putter i en flaske, hvorefter de overhældes med snaps. Herefter skal blandingen trække på et mørkt sted i nogen tid, afhængig af urten. Snapsen filtreres nu og er drikkeklar. Plantedel, mængder og trækketider må man læse sig til eller eksperimentere med.
En måde at gøre det på ,er at smage på snapsen dagligt, indtil man synes den er tilpas.
Man bør bruge en snaps på ca. 40%, uden for megen smag, da det jo er urterne der skal smages. F.eks. Vodka, Svendborgs den klare, eller Brøndum.
Blomster og blade trækker som regel et par dage.
Rødder og grene et par uger.
Frugter nogle måneder.
Friske urter er bedst, men tørrede kan også bruges. Man kan sågar fryse urterne, men så skal de tø op i snaps.
En anden metode, som nogle sværger til, er at fremstille essens. Det er et meget koncentreret udtræk som senere fortyndes efter smag. Det opnås ved at bruge større mængder urter, og at forlænge trækketiden.
Lagring gør smagen mere mild og rund, hvilket mange anbefaler, medens andre ikke bryder sig om det.
Opskrift: Kvansnaps
Man tager tidligt om foråret et par nye blade af kvan, overhælder med snaps og lader det trække 12-24 timer. Herefter er den drikkeklar. Den får en friskgrøn farve. Det kan også gøres senere på året, bare man tager så nyudsprungne blade som muligt.
På andre årstider kan man bruge frø eller rod. Det skal trække længere, og har en lidt anden smag.
Denne snaps er usædvanlig god for fordøjelse, kredsløb og mod forkølelse m.m.
God fornøjelse.