Så blev det vinter. Frodigheden er definitivt forbi. Hvis man har blik for det, kan man så til gengæld nyde synet af diverse spændende former på frøstande, visne stængler og bladløse træer. Naturen trækker sig ind i sig selv. Det gør vi mennesker også.
I månedens løb er det tid til at dække sarte planter med granris.
Havearbejdet er ved at slutte. Man kan stadig plante, grave bede, luge og dele hårdføre planter m.m., hvis jorden ikke er frossen. Men man skal være bidt af en gal havemand for at overvinde kulden. Det er nok nærmere bestilling af kataloger, planlægning og studeren i bøger der trækker. Disse opgaver kan jo udføres i en lænestol med ild i pejsen.
Ellers må man vende sig mod stueplanterne for at opleve lidt sommerfornemmelser. Vi vil derfor skrive lidt om duftgeranier i denne måned.
Vi vil hermed ønske jer en rigtig god jul og godt nytår.
Duftgeranier, Duftpelargonier
Pelargonium sp.
Duftgeranier (også kaldet duftpelargonier) er dejlige taknemmelige stueplanter, der ud over at være frodige grønne planter, også dufter dejligt. At de derudover kan anvendes som krydderi, medicin, udplantningsplanter m.m. gør dem til nærmest uundværlige planter.
De blomstrer også (sjældent i stue), selvom blomsterne er små og mindre prangende end de andre pelargoniers. Alle disse egenskaber gjorde dem til en af vore bedstemødres favoritter.
I Danmark ser man sjældent andre varieteter end Ørepineplanten også kaldet Rosengeranie. Englænderne har derimod dyrket mange sorter længe. Vi har over 20 forskellige slags nu.
Disse er utrolig varierede i såvel bladfarve, form og duft. Der er mange varianter i facon, fra rund uden indskæringer, til blade der næsten ligner bregner.
Bladfarven varierer fra mørkegrøn, lysegrøn til blågrøn, nogle med hvide, gule eller rødbrune tegninger. Duftene er Rose, Citron, Pebermynte, Røgelse, Balsam, Fersken, Ingefær, Æble, Muskat med flere. Nogle er meget rene og stærke i duft, andre svagere og/eller blandede.
Dyrkningsmæssigt er de nemme. De trives i sol-halvskygge. De kan lide vand, men tåler at tørre noget ud. De behøver ikke særlig megen varme. De er også glade for gødning. Store potter er bedst, men man må så regne med at mange af dem hurtigt bliver op til 1 m. høje. Der er dog også små sorter.
Det betaler sig at studse toppene jævnligt, for at få tætte buskede planter. Kan opstammes.
Om vinteren står de bedst ved ca.10 grader C. så lyst som muligt. Står de for varmt og mørkt, bliver de ranglede og smider sandsynligvis en del blade. De bør så skæres ned og ompottes næste forår.
Om sommeren er de glade for et udendørs ophold. Planterne man dem frit ud i god jord vokser de sig meget store.
De formeres let ved stiklinger både i jord og vand.
Som krydderi bruges de til salat, sauce, leverpostej, suppe, smør, desserter, likør, is, kager og eddike m.m. Man laver også te og iste af dem. De kan kommes i vin. Man må prøve sig frem efter smag og behag. Blomsterne pynter på desserter og i salater.
Medicinsk er ørepineplanten mest kendt. Man tager et stykke blad og ruller til en kugle. Når det puttes i øret tager det som regel ørepine øjeblikkeligt. Den drikkes også i te mod forkølelse. I Sydafrika hvor de kommer fra, bruges de forskellige arter mod diverse lidelser, især fordøjelsesbesvær
Duftgeranier (duftpelargonier) bruges til at få duft i rum. Man skal lige berøre eller ryste dem, hvilket kan fylde et rum med velduft. I Arabiske lande ligger der som regel geranier på hotelværelser. Man laver potpourri af dem. De bliver dyrket i stor stil til parfumeindustrien, hvor de især bruges til at lave uægte rosenolie, da den ægte er umådelig dyr at fremstille. Der kan også laves mange andre dufte af dem.
De siges også at frastøde fluer og skadedyr.
Da de som sagt kommer fra Sydafrika, har de ikke nogen lang mytisk tradition i Europa. Det er ikke lykkedes os at finde myter eller astrologisk tilhørsforhold om dem. De regnes indenfor den moderne magi at stå for: Frugtbarhed, sundhed, kærlighed og beskyttelse.