Følgende er vores frit fortolkede oversættelse af en artikel i Toronto Star, 21 februar 98
af Charles Oberdorf.
På University of Guelph har en “horticulture” professor Praveen Saxena fundet ud af at duftgeranier er i stand til at absorbere utrolige mængder af giftige tungmetaller fra forurenet jord.
Saxena startede ikke med at lede efter planter, der kunne rense jorden. Han udsatte en mængde forskellige planter for stress, bl.a. med det formål at finde deres tolerancegrænser, og egnede metoder til at vævsformere (meristemformere) populære planter. Dette blev gjort for et privat firma.
Han udsatte duftgeranier for ekstrem stress – vandede med meget hårdt vand og ved så høje temperaturer, at alt andet i drivhuset døde.
Geraniernes læderagtige blade og store bladmasse fik ham på tanken om, at de måske kunne optage metaller.
Da han prøvede at vande dem med metalopløsninger, viste det sig at planterne på 2 uger optog 3,200 milligram cadmium, 18,700 milligram bly, 6,400 milligram nikkel og 650 milligram kobber, pr. kilo plantemateriale i tørvægt.
Man ved udmærket at planter optager mineraler og metaller fra jorden. Det er dog normalt i mængder, der gør at man kalder dem sporstoffer. Men her er ikke tale om spor, men mærkbare mængder.
Disse mængder gør at videnskaben må kalde geranier for hyperakkumulatorer af metal ioner.
Man kender andre hyperakkumulatorer, såsom indisk sennep, men geranierne vokser godt, og kan tåle en mængde andre forurenende stoffer, så som hydrocarbon, “coal tar”, paraffin, polyethylene og naphta, der alle typisk også er til stede i forurenet jord.
Geranierne er også en indbringende afgrøde i visse egne. Parfumefabrikanter m.m. udvinder deres æteriske olier, og kan stadig udtrække dem fra geranier dyrket på forurenet jord, uden at få metallerne med. Ja man kan endda udvinde metallerne ved at brænde planterne og smelte asken.
Saxena konkluderer at i stedet for at fjerne uanede mængder af forurenet jord (hvilket koster en bondegård) kan man i stedet hive metallerne ud af jorden ved hjælp af geranierne.
Han mener også at geranierne kan få rødder på over 1 meter, hvilket er dybere nede end den meste fourening.
Vores kommentar:
Det åbner jo spændende perspektiver. Vi bruger jo allerede planter i vandrensningsanlæg. Her er det dog mere den organiske forurening man sætter ind overfor. Gad vide hvad yderligere forskning indenfor hvad planterne tilfører og fratager jorden kan føre til i løbet af de kommende århundreder.
Vi planter for øvrigt geranier frit ud på jorden hvert forår i urtegartneriet. De trives utrolig godt indtil frosten tager dem, eller vi tager dem ind igen, så måske var det noget, der kunne bruges til noget i Danmark også.
Vi kan i hvert fald huske en sag fra omegnen af Århus for få år tilbage, hvor en landsby ikke måtte spise noget fra deres haver. Nogle års geraniedyrkning kunne måske have gjort det?