Så kom den første forårsmåned. Den lagde hårdt ud med sne og lidt frost, men det er nok forbigående. Vinteren har stadig været meget mild alt i alt. Alt hvad vi har nævnt under februar om arbejdet i haven gælder stadig.
I haven er der meget at bruge af i år på det her tidspunkt. Alt efter hvor beskyttet de står, har man hele vinteren kunne klippe Timian, Salvie, Isop, Vintersar ud over Bibernelle og Lægekokleare. Friske urter er jo altid bedre end tørrede.
Nu begynder Purløg, Kvan, Syre arterne, Cikorie, Lægebaldrian, Topløg, Persille og Æblemynte (som altid er den tidligste mynte) at levere friskt bladgrønt til salater, sovse og grønt drys. Glem endelig ikke de gratis glæder i form af Brændenælde, Mælkebøtte, Skvalderkål, Korsknap, Bellis m.m. Der er mange andre planter der i løbet af foråret kan bruges til salat, efterhånden som varmen lokker de nye friske blade frem.
Det er også nu man tapper Birkesaft. Vi tapper ved at skære en fingertyk gren over, og stikke den ned i en flaske, som bliver hængt op i træet.
Det er nu vi har allermest brug for de vitaminer, mineraler og kræfter, der gemmer sig i disse planter. Ved hjælp af dem kan vi gennemføre en forårskur der renser ud og gendanner de depoter, vi har tæret på i vinterens løb.
Kvan
Angelica archangelica
Kvanen, denne sagnomspundne lægeplante og krydderurt står med sine friske nye skud lige nu.
Det er den første plante der blev dyrket i Danmark. Det foregik i vikingernes kvangårde, der var indhegninger, hvor de dyrkede planten evt. sammen med Brændenælde. Senere i historien blev de til kålgårde (grønkål) formodentlig på munkenes initiativ. De kendte ikke kvanen så godt, da det er en typisk nordisk plante. Norge har endda haft en stor eksport af den i tidligere tider. Den dag i dag er den en vigtig del af eskimoernes kost.
Den er fortræffelig , hvis man er forkølet eller har influenza, som det jo nemt sker på denne årstid. Man tager bare og spiser et stykke blad, og i løbet af kort tid har man det bedre.
Den stimulerer alle cirkulations og udskillelsesprocesser i kroppen. Den er krampeløsende, febernedsættende, fordøjelsesfremmende, urindrivende, betændelseshæmmende m.m. Bruges endvidere ved anorexia, bronchitis, migræne og menstruelle problemer. Udvortes mod rheumatisme, neuralgier og lungehindebetændelse.
Kvan bruges også som grønsag i marmelade og frugtkompot (rabarbergrød bla.), hvor den kan være med til at nedsætte sukkertilsætningen. Før i tiden blev den sågar brugt som slik; børnene spiste stænglerne. Den er også en meget brugt smagsingrediens i likør. Tørrede blade bliver brugt som teerstatning. Stænglerne kandiseres.
Alt på planten kan bruges. Vi vil gerne anbefale at lave snaps på de unge blade. Man kan lave snaps af alle dele af planten, men bedst (synes vi) er snaps på de unge blade. Den skal ikke trække mere en et døgnstid alt efter smag og behag. Den får en fin lysegrøn farve.
Dyrkningen af Kvan er nem. Den tåler både sol og skygge. Den foretrækker en fugtig næringsrig jord, men overlever ellers stort set alle forhold. Under gode forhold bliver den over 2 m. høj. Den er 2-årig og blomstrer derfor først andet år. Under dårlige betingelser bliver den dog både 3 og 4 år gammel før den blomstrer. Det er ikke altid den går ud efter blomstring. Det sker at den starter nye skud fra bunden der så fortsætter væksten det følgende år. Den sår sig selv livligt.
Hvis man vil så frø er det bedst at gøre det lige så snart de er modne. De spirer så med det samme. Hvis de bliver gemt, kan de ikke spire, før de bliver udsat for frost. Dog kan de sås nu indtil ca. 1 april.
Sidst vil vi lige nævne at under blomstringen, tiltrækker den et væld af insekter, bla. Bier. Dette er jo et yderligere plus for den økologiske balance i haven.