Der blev vi snydt. Vi fik ingen rigtig varme ved skolestart. Men lidt blev det alligevel til. Vand kommer der stadig i umådelige mængder. Den smule varme der har været, gør nu alligevel at Hjertespand m.m. har skudt igen, og er vokset fra sin meldug. Det betyder at man evt. kan høste noget af den nu.
Mange planter der har blomstret én gang, vokser videre, og er nu begyndt at blomstre for anden gang. Dette endda uden at fjerne visne blomster. Det er sjældent på disse kanter. Det besværliggør frøhøsten noget.
Muldvarpen er til vores store glæde flyttet ind i vores klosterhave nu. Så kan vi komme af med de smælderlarver og knoporme, der har generet os. At den laver nogle skud på vores græsstier kan vi sagtens leve med. De er lige til at jævne med en rive eller foden, når man kommer forbi.
Bortset fra i frøbede, har den aldrig gjort nogen skade hos os. At der mangler 10-20 cm. af en række er vel heller ikke så slemt. At den tager nogle regnorme gør heller ikke noget, hvis disse ellers har nok at leve af, i form af organisk gødning og jorddække. Mon ikke muldvarpen ligesom andre rovdyr er med til at regulere, og holde deres byttedyr sunde?
Vi vil lige bemærke at muldvarpen aldrig laver skud i løs jord, der ikke bliver gået på. Bl.a. derfor holder vi os til bede på 110-120 cm’s bredde, så vi ikke behøver at træde i dem for at luge. Planterødder kan heller ikke fordrage hård jord. Har man energi til det, er det derfor en fordel at lave højbede. Det behøver man kun at gøre en gang, hvis man aldrig træder i dem. De holder bedre på vandet og bliver tidligere varme om foråret.
Haven som helhed har nok toppet nu. Mange planter er på vej i frø, og er ved at se lidt kedelige ud. Der er dog stadigvæk mange blomster, men den store frodighed er så småt på vej retur. Vi kommer ikke udenom at efteråret nærmer sig.
Frøhøsten intensiveres. Flere og flere frø bliver modne. Høsten af urter til tørring fortsætter. Deling og omplantning af planter, der ikke er frostfølsomme, foretages med fordel nu og nogle måneder frem. Vejret er som skabt til det i år. Man kan stadig nå at lave stiklinger i drivhus. Jorden har ikke været varmere end nu.
I løbet af september skal man nok til at overveje at tage frostfølsomme planter ind. Hvis man har ting som Duftgeranier, Rosmarin, Citrongræs, flerårige Basilikum og Vietnamesisk koriander frit udplantet, er det en rigtig god ide at potte dem nu, og så lade dem blive ude i nogle uger. På den måde får de ikke 2 chok på en gang. Det tager tit livet af dem.
De sene stauder er ved at gå i blomst nu. Mange er dog lidt forsinkede i år. De etårige som Tallerkensmækker, Hjulkrone, Morgenfrue, Californisk Valmue m.m. blomstrer stadig, om end for nedadgående. Hvis man ikke skal bruge frø, og fjerner visne blomster løbende, blomstrer de længere. Af blomstrende planter lige nu vil vi især nævne: Lægestokrose, Matrem, Mynter og ikke mindst Purpursolhat. Kvanen ser ikke ud til at ville blomstre hos os i år. Så bliver de til gengæld det større næste år.
Den lille smule varme vi har fået i august, ser ud til hjælpe på sommerfuglene, som vi dog har lidt af i år. Hvis vi skulle få en lun september er der håb endnu, da en del af dem flyver sent.
Purpursolhat
Echinacea purpurea
Purpursolhat er på alle måder en storslået plante. Den er blevet kendt for sine medicinske virkninger i de senere år. Man kan knap åbne et helseorienteret blad, eller ugeblad uden at støde på et billede af dens 10 cm store pragtfulde purpurrøde blomster, i en reklame eller artikel om den. Præparaterne er kendt som echinamin.
På billederne sidder der som regel en stor dagsommerfugl på den. Det er ikke kun til pynt, men afspejler faktisk virkeligheden. I vores 2m2 bed har der nok siddet over 50 store sommerfugle på en gang i blomsterne. Det drejer sig om admiral, nældens takvinge, tidselfugl, citronfugl, kålsommerfugle, dagpåfugleøje, randøjer o.s.v. Bier, humlebier, natsværmere, og andet er lige så tossede med den. Der kan ligefrem opstå tumulter når de prøver at skubbe hinanden væk.
Med sine 1,5 m. i højden er Purpursolhat næsten en solitærplante. Dog trives den bedre i tætte grupper end alene. En uhyre nøjsom plante, der kun kræver fuld sol, og en veldrænet jord for at trives. I næringsrig jord bliver den dog flottest. Den er fuldt hårdfør så længe den ikke sopper i vand om vinteren, eller står i halv-helskygge.
Blomstringstiden i sensommeren og efteråret, hvor den virkelig træder frem mellem alt det gule og blå, gør den også til en næsten uundværlig plante.
Formeringen volder ingen vanskeligheder. Forår og efterår kan man dele større klumper efter behov. Den sår sig selv hvis der er plads til det, men da frøene er ret tunge bliver småplanterne i nærheden. Man kan også høste frøene, og så dem næste forår. De kan sås både ude eller inde og spirer nemt. Dog siges det at spireprocenten er størst, hvis der er forskel på dag og nattemperatur. Men for en haveejer har det ikke den store betydning, da de sætter mange frø. Fugle som bogfinker og lignende elsker at gå mellem planterne om vinteren og spise frøene, hvis man lader dem sidde, til de selv falder af. Frøformerede planter svinger lidt i blomsterfarven.
Den kan også deles forår eller efterår.
Purpursolhat stammer fra Nordamerika, hvor der også findes nogle andre medicinske arter (E. angustifolia og E. pallida). Indianerne brugte dem som universalmiddel og til sårheling. I USA (og Europa) dyrkes de nu i meget stor stil til medicin.
Der bliver løbende i urtekredse diskuteret, hvilken art der er den “rigtige”, men efter at have læst hundredvis af sider i den debat, tør vi godt lægge hovedet på blokken, og sige at de alle virker. E. purpurea har den fordel, at den er nem at dyrke, hvad man bestemt ikke kan sige om de andre arter. De krydser også meget nemt med hinanden, hvilket jo tyder på at de er meget nært beslægtede, og dermed nogenlunde ens i virkning.
Medicinsk er Purpursolhat først og fremmest kendt for sin stimulerende virkning på immunforsvaret. Den er desuden antibiotisk, virushæmmende og modvirker betændt bindevæv. Bruges meget mod alle former for infektioner (bl.a. forkølelse og influenza) og hudlidelser m.m.
En mand der lærte om den af indianerne, Dr. H.C.F. Meyer fra Pawnee City Nebraska, hævdede omkring år 1880, at den kunne bruges mod: reumatisme, migræne, streptokok infektioner, mave-tarmbesvær, smerter, sår, eksem, svimmelhed, øjenbetændelse, planteforgiftning, klapperslangebid, tumorer, syfilis, tyfus, malaria, difteritis, bistik, vandskræk og hæmorroider.
Hvis han havde ret i det hele, er det så sandelig noget af et vidundermiddel!
Inden for magien menes den at forstærke fortryllelser.
Man bruger mest rødderne, som nok er stærkest. Man overhælder de tørrede rødder med ca. 5 gange så meget snaps, og lader det trække ca. 6 uger. Hvis man bruger friske plantedele (både rødder, blade eller blomster) er blandingsforholdet 1/1 (lige dækket). Af denne tinktur kan man indtage omkring 30 dråber op til 5 gange om dagen efter behov. Man kan desuden lave pulver, teudtræk og afkog af den. Som med næsten alle urter, bør en kur ikke have længere varighed en højest 1 måned, hvorefter en pause er nødvendig.