Udgivet i

Salvie

Vi fik ikke majtørke i år. Det var dejligt. Til gengæld var det ikke lige drømmevejr til havearbejde, med en del kulde og fugt. Skulle der være nogle ting man ikke nåede, er der ingen grund til at fortvivle. De ting man først sår eller planter nu, vokser så hurtigt at det er lige før de indhenter de tidlige ting. Man skal bare ikke lade dem tørre ud, hvis regnen udebliver.
Det er ellers nu der begynder at være noget ved haven. De første blomster (udover forårsløg m.m.) er sprunget ud, og resten står frodiggrønt. Fra nu af accelererer planterne kolossalt, hvis de ellers ikke mangler vand og gødning. Ved månedskiftet er nattemperaturen steget væsentligt, med samt jordtemperaturen. Det er noget planterne reagerer på, sammen med den øgede lysmængde.

Salvie
Salvia officinalis

Salvie

Den der har salvie i sin have kan ikke dø! Så ved i det.
Vise ord fra Salernoskolen (7.århundrede), der var førende inden for lægevidenskab dengang.
Navnet salvie kommer af det latinske ord salvare, der betyder noget i retning af “at helbrede”. Den er også blevet kaldt “ambrosia deorum” = Gudernes spise. Den har så mange anvendelsesmuligheder, at vi ikke kan komme ind på dem alle her.
Der findes hundredvis af salviearter, lige fra den hallucinogene “Hellig salvie” Salvia divinorum fra Mexico, til hybridiserede prydsalvier. Her vil vi kun komme ind på lægesalvie S. officinalis med dens varianter.

Det er en køn staude til halvbusk med grålig-blågrønne blade på omkring 80 cm. i højden, og næsten samme bredde. Der kommer omkring juni en mængde lilla blomster, der tiltrækker bier og sommerfugle m.m. Den er egentlig stedsegrøn, men på vores kolde jyske hedejord, plejer den at smide bladene omkring april måned, hvorefter man bruger den næste månedstid på at spekulere på, om den er gået ud, inden de nye blade dukker op. Nogle gange kommer den fra jorden, medens de gamle grene er døde. Den dufter i følge Annemarta Borgen (Krydderurtehaven på “Knatten”), af Vivaldi i hele haven.
Som krydderi bruger vi den til næsten alt. Den er mest kendt for at eliminere fedtsmagen i fede retter. Den bruges også i salater, supper, oste, smør, pølser, som grønt drys og til the. Man kan bruge både blade og blomster. Man skal passe lidt på doseringen, da den har en gennemtrængende smag. Ved tørring smager den kraftigere og en lille smule anderledes. Vi bruger altid friske urter, når vi kan komme af sted med det.
Den gule og de hvidbrogede varieteter, smager lidt mildere, den røde lidt stærkere. Disse varianter er en anelse mindre hårdføre, den hvide er særlig sart.

Den mest berømte salvieret er nok Saint-Germain suppen, der grundlæggende består af ærter, bacon, gulerødder, løg, timian og en håndfuld hele salvieblade. Alt koges i mindst 3 timer. Den er opkaldt efter den mytiske grev Saint-Germain (Den evige greve), der efter eget udsagn var over 2000 år gammel. Hans livseliksir-opskrift med salvie (Saint-Germain-te), blev bla. købt af den danske regering.

Medicinsk gavner den fordøjelsen og er både bakterie- og svampedræbende. Modvirker diarre og hoste. Stimulerer nerverne og er “blodrensende”. Hjælper mod uregelmæssig menstruation, træthed og overgangsalder problemer. Te hjælper mærkbart mod nattesved. Den bruges til deodorant og som mundskyllemiddel. Vi kan anbefale at gnide tænderne med friske salvieblade, det renser. Udtræk farver hår mørkere. God mod forkølelse og lignende.
Den røde varietet regnes for bedst medicinsk. Salvien indeholder i mindre mængder et giftstof kaldet thujon, hvilket gør at man naturligvis (som sædvanlig) ikke skal overdrive brugen. Der er mere af dette stof i planten, hvis den står i skygge eller vokser op af brændenælder, så det holder vi os fra.

Salvie med Stor Bredpande.
Salvie med Stor Bredpande.

Den dyrkes bedst på let, veldrænet jord. Den vil gerne have både gødning og vand, men i moderate mængder, da den ellers bliver mindre vinterhårdfør. Den formeres ved frø, stiklinger og aflægning. Store planter kan deles om foråret. Skæres tilbage om foråret (endelig ikke om efteråret), så den ikke bliver for ranglet. Den dør som regel en vinter, når den er ca. 4-5 år gammel. Derfor bør man lave nye med mellemrum. Flytter man den hvert tredje år forlænges levetiden.

Salvien hører til planeten Jupiter. Myterne er utallige. Her må vi henvise til litteraturen.