Udgivet i

Sommerfugle i haven

Hvordan man indretter en sommerfuglehave

I vores have der er en samling af krydderurter, lægeplanter og duftplanter plus det løse, oplever vi år for år et forøget antal sommerfugle og insekter. Det er jo en herlig oplevelse, at haven virker helt levende på varme sommerdage.

I årenes løb lægger man mærke til hvilke planter der er særlig populære så det vil vi gerne oplyse om her. Vi har aldrig gået efter sommerfugleplanter, men det viser sig at mange af vores planter er rene magneter. Efter at have studeret andres erfaringer, vil vi jo dog nok ad åre supplere med andre kendte sommerfugleplanter, der ellers ikke hører til vores repertoire.

Vi starter med de grundlæggende faktorer, der får sommerfuglene til at trives.

Varme:
Sommerfugle er som andre insekter varmekrævende. Det betyder først og fremmest at haven skal have sol, og at den skal ligge i læ. Læ kan skaffes ved hjælp af plankeværk men endnu bedre ved hjælp af træer, buske eller høje urter. Ud over at skabe læ er træer, buske og højt græs gode til at skaffe opholdssteder for sommerfuglene i dårligt vejr og evt. om vinteren.
Om morgenen og i køligere vejr vil sommerfuglene meget gerne varme sig på store sten eller træstubbe m.m. der ligger frit i sol. De opsuger og bevarer varmen. Bar jord kan også bruges, men er som regel knap så attraktivt i en have.

Foderplanter:
De voksne sommerfugle lever af nektar fra blomster, og andre sukkerholdige ting som nedfaldsfrugt og i visse tilfælde harpiks fra træer. Der er stor forskel på hvor meget nektar forskellige blomster udskiller, og hvordan de falder i sommerfuglenes smag.

Her er listen over favoritterne i vores have. Nævnt først i listen er de planter der  tiltrækker de farvestrålende og største sommerfugle (takvingerne).
Purpursolhat, djævelsbid, blåhat, dueskabiose, hjortetrøst, kartebolle, sporebaldrian, sct. hansurt, et- og flerårige lathyrus, studenternellike, tidsler, gyldenris, kaprifolie, natlys, natviol, lavendel, timian, mynter, salvier, oregano og merian, isop, citronmelisse, kulsukker, slangehoved, katteurt, geranier og duftpelargonier, haveklinte, morgenfrue, lægebaldrian, jernurt, tusindstråle, en del sommerblomster, mange slags ukrudt som mælkebøtter, ærteblomstrede (leguminosae, som kløver og kællingetand m.m.).

En enkelt plante virker ikke nær så tiltrækkende som en større gruppe af samme plante.

Af supergode planter vi ikke har, men har hørt om kan nævnes:
Sommerfuglebusk (Buddleia), pragtskær og blåskæg.
Dem må vi vist hellere anskaffe.

Sukkerfodring.
En del sommerfugle holder af frugt i gæring; såsom nedfaldsfrugt, ligesom hvepse og solsorte m.m. De kan også lide harpiks fra birk, fyr og andre træer.
Man kan efterligne naturen ved at  fodre med rødvin blandet 1/1 med sukker. Denne blanding kan man smøre på træstammer, eller dyppe snore ned i. Snorene hænges op i træer. Sommerfuglene kan lugte dem på meget lang afstand.

Første gang vi prøvede selv (august 2006) sad der næste formiddag 2 Sørgekåber og et styks Det hvide C. Sørgekåber har vi ikke set i årevis her, og Det hvide C har vi aldrig set før. Derudover havde vi 4-5 flere admiraler end dagen før. Dagpåfugleøje ses også af og til på blandingen.

I foråret (marts 2007) lavede vi nogle ridser i barken på birk og ahorn. Saften der løber ud tiltrak både sørgekåbe og Det hvide C. De er desværre ikke blevet her.

Vand og mineraler skal der også til.
Sommerfuglene har også brug for vand. Det skal dog ikke være rent vand fra hanen, da der også skal være salte i.
Man kan lave et lille vandtæt bassin gravet ned i jorden på en eller anden måde, det være sig et stykke sort plastik, en balje eller lignende. Bassinet fyldes op med havejord, da det indeholder gødningssalte. Dernæst sørger man for at det altid er gennemvædet med vand, så overfladen er fugtig. Eventuelt supplerer man en gang imellem med en anelse gødning, helst naturgødning.
Bierne som bor her drikker heller ikke rent vand, men vil hellere suge vandet fra jordoverfladen af vores potter, når vi har vandet.

Larveplanter
Hvis man har rigtig god plads, kan man overveje at der er planter til sommerfuglelarverne. Den vigtigste er brændenælde, som nældens takvinge, dagpåfugleøje, det hvide c og admiralen plus enkelte andre lægger æg på.
Derudover er højt græs, diverse ærteblomstrede, planter i kålfamilien.og forskellige træer/buske vigtige. Der er selvfølgelig mange flere hvis man går i dybden, men det ligger udover vores ekspertise


Her er nogle billeder af vores sommerfugle. Alle billederne er taget i vores egen have. Vi har flere arter end på billederne, men har ikke fået fotograferet alle endnu.

Admiral på Slangehoved.

Dagpåfugleøje på Djævelsbid.

Nældens takvinge på purløg.

Sortåret hvidvinge på kulsukker.

Citronsommerfuglehan på solbærsalvie.
Citronsommerfuglehan på vingerne.
Nyklækket Aurora han på mælkebøtteSamme fugl fra en anden vinkel

Almindelig Blåfugl  på oregano (merian). En han.

Rødplettet blåfugl.

Grønåret kålsommerfugl. 

Lille kålsommerfugl. 

Stor kålsommerfugl på ærenpris.
 
Dukatsommerfuglehan angriber rivalen. Igen på oregano (merian).

Vingeundersiden af en Dukatsommerfuglehun. På oregano (merian).
Tidselsommerfugl på oregano (merian).
 

Tidselsommerfugl og humlebi d.15. oktober 2006.
Der er rift om de stolte kavalerer.

Lille ildfugl.
 

Violetrandet ildfugl. Vi får forhåbentlig et billede af oversiden engang.
Skråstregbredpande på studenternellike.
 

Stregbredpande på tandbæger.

Stor bredpande på kulsukkerblad.

Spættet bredpande på brændenælde.

Det hvide W på Engbrandbæger.

Sørgekåbe, på rødvin blandet med honning.

Det hvide C, på rødvin blandet med honning.

Storplettet perlemorsommerfugl på lavendel.
 
Markperlemorsommerfugl
på studenternellike.

Nældesommerfugl på brændenælde.
Nældesommerfugl overside, forårsgenerationen.

Nældesommerfugl, sommergenerationen.

Blåhale

Skovblåfugl på Birk.

Skovblåfugl ovenfra og tættere på.

Dværgblåfugl

Isblåfugl

Grøn Busksommerfugl på Spansk kørvel.

En Grøn busksommerfugl mere på Syren.

Okkergul pletvinge på naboens mark.

Okkergul pletvinge fra undersiden i parring.

Engrandøje.

Græsrandøje.

Okkergul randøje på smalbladet timian.

Skovrandøje.

Iris i drivhuset.

Kejserkåbe på hjortetrøst.
Her nogle natsværmere og aftensværmere. Dette er kun et lille udvalg af de mest spektakulære.

Nældehalvmøl. Følehornene ligger på ryggen.

Grøn birkemåler på drivhusplastik.

Blodplet på engbrandbæger.

Gammaugle.

Aftensværmerart. Snerresværmer.

Duehale på kaprifolie. En anden aftensværmer.

Dueurtsværmer faret vild i havestuen.

Smalrandet humlebisværmer på slangehoved.
Natpåfugleøje.
Bredrandet humlebisværmer i havestue.

Lille vinsværmer på rude.

Agatugle.

Citronmåler.

Brun bjørnespinder indendørs.

Rødfrynset bjørnespinder

Gul tigerspinder

Seksplettet køllesværmer.

Grøn køllesværmer på strandkarse.

Pyrausta sp. meget lille og knyttet til oregano.

Husmoderugle alias takugle på et kristpalmeblad.