Nu er miraklet for alvor ved at ske igen. Op af den tilsyneladende døde vinterjord, dukker en masse planter op med en uhørt sprudlende, ja næsten eksplosiv livskraft.
Hvis man kigger godt efter ved bunden af de visne stængler fra sidste år (som forhåbentlig ikke blev klippet ned i efteråret) vil de fleste planter være ved at dukke op af jorden. Dem der mangler er de varmekrævende som venter lidt endnu. Vi venter altid til omkring 15. april med at skære de visne stængler ned, da de jo i høj grad beskytter planterne hele vinteren.
Lægekoklearen som vi skrev om i februar er nu mere eller mindre på vej i blomst. Hvis man kan nænne det, er blomsterne udmærkede at spise. Bladene derimod er nu ved at blive lovlig skarpe i smagen.
Det er nu tid til at plante nye planter ud, og at så. De sartere planter bør dog nok vente lidt endnu, eller også må man holde øje med vejret, og dække dem med granris, hvis der er udsigt til frost.
Fordelen ved at plante nu, er at man næppe behøver at vande, som man jo kan få travlt med hvis man venter til maj, hvor vi som regel løber ind i årets første tørke.
To planter der springer i øjnene i vores have lige nu er Spansk Kørvel og Løvstikke.
Spansk kørvel, (Aniskål, Sødskærm)
Myrrhis odorata
Kært barn har mange navne. Det er ikke en oprindelig dansk plante, men den vokser vildt mange steder. Den er naturligvis plantet af munkene, der havde den med sydfra. Den har også en tendens til at brede sig langs jernbaner.
Det er lige nu at denne flerårige kørvel kommer op af jorden med et væld af blade, der er velegnede til kørvelsuppe og grønt drys. Vi kan heller aldrig modstå fristelsen til at spise et blad, når vi kommer forbi på denne årstid. Den har en vidunderlig bolsjeagtig anissmag.
Tidligt på sommeren blomstrer den. Disse blomster er også et vidunderligt krydderi. Som om det ikke var nok, så er de grønne umodne frø en af de største delikatesser man kan støde på i haven. De konkurrerer fint med bolsjer. Børn elsker dem. De bruges også i salat, desserter og frugtgrød som sødemiddel og smagsgiver. Denne anvendelse svarer til brugen af Kvan. Hele året kan man bruge rødderne som gemyse og syltede.
Sidst må det også nævnes at det er en fremragende snapseurt. Normalt bruger man de grønne frø, men der rigelig plads til eksperimenteren med andre dele af planten.
Medicinsk bruges planten mod hoste, blodmangel, fordøjelsesbesvær og luft i maven maven.
Dyrkningen er ubesværet, sålænge man sørger for at planten har vand nok. Den trives fremragende i skygge, hvor der jo som regel også er mere fugtigt. Hvis den trives kan den danne mægtige bevoksninger, da den også sår sig selv. Hvis man vil så den, er det nødvendigt at så frøene ligeså snart de er modne. De spirer så næste forår. De skal udsættes for vinterkulde for at spire, så man kan ikke gemme dem og så dem om foråret. I så fald spirer de først året efter, med et stort frafald.