Udgivet i

Mesterrod

Så fik vi virkelig “Indian Summer” i september. Varmerekorden fra sept.1949 er vist endda slået. Det betød at vi måtte vande lidt i haven i sept. De varmekrævende langsomt-modnende planter har til gengæld artet sig fint i år. Alle de planter vi ikke fik frø fra sidste år, kommer med gode modne frø i år.

Mesterrod
Imperatoria (Peucedanum) ostruthium

Mesterrod

Der var engang en plante i Libyen der hed Silphion. Romerne var så glade for den at de opregnede deres indtægter i guld, sølv og laser, som de kaldte den tørrede saft. Den var et uundværligt krydderi, og et enestående lægemiddel, der blandt meget andet skulle kunne gøre blinde seende og oldinge til ynglinge.
Da urten blev udryddet, grundet rovdrift, måtte man finde en erstatning. Det blev Mesterroden.

Mesterrod er en skærmplante på ca. 1 m., der ligner en mellemting mellem Skvalderkål og Kvan. Den er aromatisk, bitter og roden så bidende, at den kan konkurrere med peber. Den kommer fra bjerge i Mellemeuropa, men kan findes vild over det meste af Europa, da den er blevet dyrket af munkene, og trives så godt at den er forvildet mange steder (i Danmark findes den vist ikke mere vild). Den blev førhen også dyrket i potter til krydderi.
Som krydderi kan hele planten bruges, selvom blade og blomster har den mildeste smag. Vi bruger den på linie med Løvstikke, Bjørnerod, Kvan og Skotsk Lostilk m.m. som en fyldig suppevisk. Kan i små mængder bruges i salat og som grønt drys. Rødder og frø kan tørres og pulveriseres inden brug, som en slags pebererstatning.
Den er en skattet snapseurt og brugt i likørfremstilling.

Medicinsk bruges den som varmende, appetit-fordøjelsesfremmende middel, mod bronkitis og forkølelse og til at forøge blodcirkulationen. Den er også brugt mod feber, leversygdomme, blæresten, gulsot, tandpine, bylder, ringorm, pest, vattersot og som vanddrivende-afførende middel m.m. For øvrigt kan den i følge Henrick Smid, hjælpe død mand i sadlen igen. Man hedder vel ikke Mester for ingenting!
Den er mærkelig nok gledet noget ud af urtemedicinen igen, men er nu ved at opleve en renæssance.

Planten trives i enhver ikke for tør jord. Den bryder sig ikke om skygge. Her blomstrer den ikke. Formerer sig ved udløbere ligesom skvalderkål, men er ikke nær så aggressiv. Den kan også frøformeres. Som hos en del andre skærmplanter lykkes det bedst ved at så friske frø.

Planten hører til planeten Mars, og er ingrediens i mange opskrifter mod hekseri og forgørelse.