I skrivende stund er jorden udenfor dækket af sne og vi skulle have -12 grader i vente til natten. Alligevel kan man nu fornemme forårets komme. Det er lyset der vendt tilbage. Forårsblomsterne stikker de første små skud op af jorden. På foderbrædtet har vi set gråsisken, som ellers aldrig plejer at komme der. Der er også nogen flere korsnæb end normalt i år.
Nede i skoven mødes ravnene på tinge. Hvert år omkring februar afholder de komsammen med 30-50 deltagere. Vi har en teori om at de fordeler de territorier som de senere holder sig til og forsvarer parvis. De snakker meget, så der bliver nok også fortalt nogle historier. I marts bliver de helt stille igen, da de ikke er interesserede i at man finder deres reder.
Grøn Mynte, (Spids mynte, Vor Frues mynte, Smalbladet mynte, Spearmint)
Mentha spicata (M. viridis)
Grøn mynte er en kraftigvoksende opret mynte med lange spidse blade og stive til tider rødlige stængler. Den blomstrer i august-september med lyslilla blomsteraks. Højde ca. 60 cm. Den har en kraftig mynteduft, der ligger mellem de milde grønne myntetyper, og de stærke ofte rødlige pebermyntetyper.
Den stammer fra det centrale Europa. Herhjemme kan den af og til findes forvildet nær bebyggelse.
Den egner sig fortrinligt til krukkedyrkning, så længe man potter den om tit. Frit udplantet er man nødt til at tage højde for dens voldsomt spredende karakter. Den kan sende flere meter lange udløbere af sted. Mange bruger at plante den i nedgravede betonrør eller spande uden bund. Man kan også grave alle udløbere grundigt op forår og efterår, men man skal regne med en del efterlugning.
Den kan plantes i den vilde have, hvis der er lidt fugtigt eller skyggefuldt.
Der findes en kruset form der er kendt som krusemynte (honningmynte) Mentha spicata var. crispa. Der eksisterer et utal af myntearter og især krydsninger mellem dem. Så mange at en munk engang har udtalt, at han hellere ville lære bibelen udenad, end gøre rede for myntearterne. Dette har også medført en del forvirring omkring deres navne, så den samme mynte kan have en del navne, eller samme navn bruges om forskellige slags.
Som krydderi bruges den til salat, desserter, is, gele, myntesauce, kødretter især lam, slik m.m. Det er som oftest denne art der bruges i den engelske myntesauce. Det er en fortrinlig theplante både frisk og tørret. I de arabiske lande er der rige traditioner for at drikke stærk myntethe.
Medicinsk virker den krampeløsende, vanddrivende, sveddrivende, stimulerende, opbyggende, vinddrivende, modvirker kvalme, parasit og virushæmmende, antiseptisk, m.m.
Derfor bruges den blandt andet ved feber, hovedpine, tandpine, fordøjelsesbesvær, forkølelse og influenza. Den hjælper på koncentrationen. Udvortes mod sår, infektioner, gigtsmerter, muskelsmerter, hovedpine og lign.
De forskellige mynter er gode bi og sommerfugleplanter. De bruges i snaps. De virker også afskrækkende på visse insekter, hvorfor man anbefaler at dyrke dem hist og her i køkkenhaven, især nær kål og tomater. Mus og rotter hader duften, så førhen brugte man den på kornlagre, og til at strø på gulve. Desuden er den blevet brugt mod møl og til balsamering.
Der dyrkes umådelige mængder mynte på verdensplan til fremstilling af æterisk olie der bruges i fødevarer, cigaretter, sæbe, tandpasta, kosmetik, medicin og parfume. 1 ton blade skulle give ca. 4 liter æterisk olie.
Grøn Mynte kan lide god fugtig, næringsrig, muldrig jord evt. lerjord. Den bliver stærkest i fuld sol, men så må den ikke mangle vand. Den trives godt i halvskygge, og kan også vokse i mager jord, igen betinget af rigelig med vand.
Det er vigtigt for dens trivsel at den bliver flyttet mindst hvert andet år. Den viser jo selv med sine udløbere at den vil have ny jord. Tvinger man den til at blive stående på samme sted sygner den efterhånden hen. Man kan dog forlænge dens ophold med rigelig kompost.
Den er utrolig let at formere ved deling eller stiklinger, allerbedst af udløberne. Frøformering bruges næsten ikke, da de krydser så let, og selv uden krydsbestøvning kan man ikke regne med at afkommet dufter ligesom forældrene.
Mynte hører til planten Venus. Den hører hjemme i dødsriget. Den der drikker mynte kogt i vin kan ikke blive beruset. Drukket om morgenen stiller den al begær. Den virker elskovsfremmende og elskovshæmmende afhængig af hvem man spørger (araberne el. europæerne).