Det var dog den koldeste og mest regnfulde juli vi mindes. Bestemt ikke en Basilikum-sommer. De er ikke vokset siden vi plantede dem ud, og er kun lige akkurat i live. Det gælder også for de Chili’er og flere andre varmekrævende urter vi har forsøgt os med i år udenfor. Anisisop har dog ingen problemer med en kølig sommer
Vi har været glade for vandet på vores sandede jord, men vi kunne godt bruge noget mere varme.
De blomster der er sprunget ud, varer dejlig længe, når det ikke er varmere. Det meget vand giver også anledning til frodig bladvækst.
Vores Hjertespand m.fl. har fået falsk meldug. Det er en svampesygdom, der rammer visse planter, når luften er meget fugtig i længere tid. Den ytrer sig ved at bladene bliver overtrukket med noget der ligner hvidt pudder. Ud over at det kan gå ud over høsten af planterne, tager de nu ikke varig skade af det.
Det kan forebygges ved at stille planterne mere solrigt. Større afstand mellem planterne hjælper også. Et stærkt udtræk af padderok har også en gavnlig effekt.
I tørre somre får nogle planter til gengæld ægte meldug, så vi gartnere har heldigvis altid noget at klage over.
En anden ting der kan blive et problem, er om de sentblomstrende planter når at modne frø i år. Mange af vores planter vokser langsomt i kulden, og blomstrer senere end de plejer.
Vi har hele sommeren kunnet plante nye planter ud uden at vande. Det er jo en fordel.
Vi regner nu med at få en hedebølge i starten af august som vi plejer. Det kan hjælpe meget på det. “Maria Thun’s såkalender” som tit forudser vejret rigtigt (ud fra planeternes aktuelle stilling på himmelen), siger at det bliver varmt indtil ca. den 18 august. Det gjorde nu ikke noget, hvis det varede lidt længere.
Kulden er også skyld i at vi langtfra har samme antal insekter som vi plejer. Insekter er jo stærkt forbundet med varme. Vi savner især de mange store sommerfugle vi plejer at have. Vi kan kun håbe på at august også bliver bedre på dette punkt. Fluer er der så til gengæld heller ikke mange af, og det er jo ikke så ringe endda. Padder og snegle stortrives. De er forbundet med vand.
Haven er mindst lige så frodig som i sidste måned. Mange af de planter der blomstrede i sidste måned, gør det stadig. Hvis man fjerner de visne blomster, fortsætter de fleste planter med at blomstre. Man får så til gengæld ingen frø. I mellemtiden er der kommet Agermåne, Balsam, Dild, Fennikel, Natlys, Oreganoer, Frugtsalvie, Purpursolhat, Torskemund, Gyldenris, Skt. Hansurt m.m. til. Kulsukker blomstrer nu for anden gang. Det er et rigtig godt tidspunkt at besøge vores “Moderne klosterhave” på nu.
Frøhøsten er så småt i gang. Vi er begyndt at høste frø af Kamille, Baldrian, Skotsk Lostilk, Syre, Svaleurt, Spansk Kørvel, Arnica, Giftsalat, Salvie o.s.v.
Arnica, Spansk Kørvel, Baldrian m.fl. såes bedst med det samme. Kørvelen venter til foråret med at spire, medens de 2 andre spirer snart.
Vi høster også rigtig mange urter til tørring nu.
Anisisop (Indianermynte, Lakridsmynte)
Agastache foeniculum
En af de flotteste planter i vores have lige nu er er Anisisop. Rører man ved bladene eller blomsterne har den en forbavsende stærk lakridsduft. Vi har den i 2 modeller. Nemlig den almindelige med blållilla blomster. Og den hvide, der også kaldes for Lakridsmynte.
Der findes flere arter, der alle kommer fra Amerika. Der findes også en asiatisk art, Agastache rugosa der bruges som medicin i Kina. Alle disse arter krydser, hvis de står i nærheden af hinanden.
Dette gør ikke så meget, bare man er opmærksom på, at dem man bruger har en god lakridsduft. Vores erfaring er, at den blå er stærkere en den hvide, hvilket gør navnet Lakridsmynte til den hvide lidt misvisende. Den er til gengæld køn.
Anisisop bliver1-1,5 m. høje ret brede buskagtige stauder. De blomstrer fra juni til den første frost. De er kortvarig flerårige. Det vil sige at hvis man ikke omplanter, eller deler dem hvert 2-3 år så bliver de pludselig væk et forår. De sår sig selv, eller man kan selv tage frø og så de næste år. De spirer godt, bare man husker at små frø ikke må dækkes ret meget med jord. De er også nemme at stiklingeformere eller dele.
Et år havde vi plantet dem foran en Pontisk Malurt, hvor malurtens sølvgrå farve fremhævede Anisisoppen’s blå blomster. Det var flot.
Sommerfugle, bier og humlebier m.m. er vilde med dem, hvilket giver liv omkring dem i blomstringstiden. Den er vistnok indført til Danmark af biavlere.
For øvrigt er blåmejser også vilde med frøene. Vi har set blåmejser hænge med ryggen nedad i de visne stængler med frøhoveder og spise frø. Når de har spist lidt, spiser de så alle de frø, der er faldet ned på maven af dem, medens de stadig hænger med ryggen nedad.
Som krydderi egner den sig til salat, pynt på desserter og bagværk, fiskesovs, kød m.m. Den tåler kogning uden at miste lakridssmagen. Børn kan lide at spise bladene som slik.
Man kan lave en velsmagende te af den, både af friske eller tørrede blade/blomster.
Det er en fremragende snapseplante, hvis man kan lide anis/myntesmag. Det kan vi godt, det er en rigtig damesnaps.
Medicinsk virker den mod hoste og visse forkølelsestyper. Kuldegusforkølelser, ikke feberforkølelser (ifølge kineserne). Indianerne skulle have brugt dem som febernedsættende middel. Måske er der alligevel forskel på de amerikanske arter og den asiatiske. Det kan nu også tænkes at uoverensstemmelserne skyldes forskellige tørremetoder og/eller tilberedningsmetoder, hvilket vi håber på at få tid til at uddybe ved en anden lejlighed. De knuste blade heler sår og forbrændinger.