Udgivet i

Hulkravet Kodriver

Det er noget af en kold omgang nu. Det minder om en god gammeldags vinter, selvom vi mangler den meter sne, vi alle sammen kan huske fra vores barndom.
De nye skud af diverse urter som vi sidste måned snakkede om ville komme, lader vente på sig. Nu bliver det spændende at se, om nogle af de nye planter vi har anskaffet os, kan tåle en rigtig vinter.
Midt i al den omgang vinter er der dog tegn på, at vi er på vej mod foråret. Lyset tager til, stærene er begyndt at komme forbi og kigge på redekasser af og til. I godt vejr er mejserne, bogfinken og enkelte andre fugle begyndt at synge lidt, og flagspætten trommer. Vores bier har været på renselsesflugt d.13 feb., og d.18. feb. var vejret så godt at de var på pollentræk. Siden har vi nu ikke set dem være ude og flyve.
Foderbrættet er meget velbesøgt nu.

Hulkravet Kodriver, Skt. Peters nøgler – Himmelnøgle – Vor Frues Nøgleblomst)
Primula veris

Hulkravet Kodriver

En op til 30 cm. høj plante med en frodiggrøn bladroset ved jorden, der er stedsegrøn under beskyttede forhold.
Blomster er gule med orange pletter indeni og har en karakteristisk sød duft.
Den blomstrer som en sand forårsbebuder omkring maj, med blomsterstandene højt løftet. I Spanien og Italien kaldes den for primavera, der betyder forår.

Den vokser vildt i Europa og Vestasien, men herhjemme er den efterhånden så sjælden, at den ikke bør indsamles vildt, men dyrkes.

Hulkravet Kodriver egner sig til at stå mellem buske og træer. Den kan også klare sig i en blomstereng og mellem græs der bliver klippet eller afgræsset.
Blomsterne bruges i vin, the, snaps, syltetøj og kandiseres. Unge blade og blomster spises i salater. Bladene kan stuves, bruges i farsretter og pandekager m.m. Tørrede eller friske blade bruges som te erstatning.
Blomst og rod i potpourri.

Roden er slimløsende og vanddrivende, og anvendes ved hoste og gigt. Bladene har samme virkning, men svagere.
Blomsterne er beroligende, krampeløsende, betændelseshæmmende og modvirker frie radikaler. De bruges ved søvnløshed, hyperaktivitet, stress, astma, bronkitis, allergi, hovedpine og feber. Som omslag mod rynker, bumser, fregner, migræne og solskoldning.
Bladene er meget c-vitaminholdige.

Virkningerne er temmelig velundersøgt i nyere tid.
Må ikke bruges ved graviditet, aspirin allergi (da den indeholder salicylsyrer) eller sammen med antikoagulationsmidler. Store doser kan give diarre og opkastning. Kan hos enkelte mennesker give hudirritation, hvilket dog ikke er så udtalt som hos visse andre arter af primula. Den danske levnedsmiddelstyrelse angiver 0,1 gram af blomsterne som højeste daglige dosis. Den tyske angiver 1 gram af roden som højeste daglige dosis.

I lighed med en del andre primula arter foretrækker Hulkravet Kodriver en god fugtig muldjord i halv til helskygge et køligt sted, men den tåler bedre tør jord end de andre primulaer. Efter blomstringen bør den ikke tørre så meget ud at rosetten visner, da det går ud over næste års blomstring. Den bliver sjældent ret gammel, hvis den ikke bliver flyttet ca. hvert andet år.
Den formeres nemt ved deling, eller ved at så de friske frø overfladisk i juli. Gemmer man frøene går de i dvale, og skal så udsættes for kulde for at spire. Dette gøres nemmest ved at så dem om efteråret eller tidligt forår. De spirer ikke ved temperaturer over 20 grader C.

Kodriver hører til planeten Venus og vædderens tegn (Culpeper), i følge sigøjnerne hører den til vandmandens tegn. Det er alfernes urt. Den voksede oprindeligt op der hvor Skt. Peter tabte nøglerne til himlens port.