af Klaus Loehr-Petersen
Artikel fra Biodynamisk Jordbrug nr. 2/2002
Et apropos til Dorian Schmidts udtalelser om de æteriske formkræfter i gulerødder af hybridsorter, der blev refereret i Biodynamisk Jordbrug nr. 1/2002.
De fleste af os med have eller marker er i fuld gang med at så, plante og luge sæsonens afgrøder.
Vi ønsker alle at de frø vi sår har en god spirekraft, vokser godt til og giver en stor høst af afgrøder med god smag og lang holdbarhed. Og ikke mindst at de giver sunde fødevarer til folk og fæ. Disse ønsker har været drivkraften i al frøavl siden Zarathustra lærte perserne at forædle de vilde græsser, urter og frugter til nærende afgrøder for menneskets krop, sjæl og ånd.
Mange af de grønsagsfrø, der bliver sået i køkkenhaverne og på markerne, er hybridfrø, dvs. frø af særlige krydsninger. De bliver ofte fremhævet af frøfirmaerne som ekstra gode: flottere, mere ensartede, højere udbytte. Hybrider betegnes F1 ved sortsnavnet i frøkataloger og på poserne med grønsags- og blomsterfrø. Inden for korn bliver metoden især anvendt til at udvikle nye rug- og majssorter.
Ernæringskvaliteten bliver ikke nævnt. Faktisk er der ingen spørgsmål endsige skeptiske røster om sundhedsværdien af grønsager af hybrider, hverken i det konventionelle eller økologiske jordbrug eller blandt ernæringsfagfolk.
Inden for det biodynamiske jordbrug, derimod, har der i en årrække været stigende skepsis overfor hybrid-metoden og de afgrøder, der dyrkes med hybridfrø. Den skeptiske holdning udspringer af den åndsvidenskabelige forståelse for sammenhæng mellem ernæringskvaliteten og de levende processer i en plante og dens fysiske og æteriske baggrund. I Tyskland arbejder foreningen Kultursaat 1, med at oplyse om forsøg og resultater med hybrider. Foruden ernæringskvaliteten ser man på økonomiske, kulturelle og sociale aspekter af udbredelse af hybrider.
Denne artikel bygger på nogle af de oplysninger om de ernæringsmæssige resultater, som bl.a. Christina Henatsch fra Kultursaat har beskrevet i en række artikler.
Indavl og tvangskrydsninger
En hybrid er kort fortalt en krydsning mellem to frøstammer, der har været holdt “rene” gennem indavl i flere plantegenerationer. Denne indavl kan sikres på flere måder: dyrkning i øde områder hvor vindbestøvning fra andre sorter ikke kan finde sted til, eller i kontrollerede laboratorieforhold, hvilket anvendes i udbredt grad.
I laboratorierne anvender man, foruden helt unaturlige vækstbetingelser, en lang række bioteknologiske metoder til at styre indavlen og krydsningen med, bl.a. cellegift til kunstig fordobling af kromosomer, enzymer til opløsning af cellevægge og protoplastfusion 4, , dvs. en celle- og kernesammensmeltning ved hjælp af elektriske stød.
Resultatet af krydsningen giver en ny sort, der typisk har en stærk grokraft, forholdsvis ensartede planter, og et højt udbytte. Det høje udbytte er almindeligvis betinget af, at de dyrkes konventionelt, dvs. med høj gødningsmængde (kunstgødning) og sprøjtegifte, da de er fremavlet til at passe til denne type jordbrug. I biodynamisk og økologisk dyrkning klarer de sig mere blandet med hensyn til udbyttet – det afhænger af sort, jordtype og gødningsforhold.
“Engangsfrø”
Hybrider egner sig ikke til at avle videre på. Hvis man sår frø fra en hybridplante vil resultatet blive meget blandet og uensartet – sorten er ustabil og “springer” tilbage til forskellige varianter fra sine to genetiske ophav. Det betyder måske ikke så meget for danske haveejere og landmænd, der ikke plejer at bruger frø fra egen fremavl, og som nok har råd til at købe hybridfrø, der er dyrere end andre frø. Men for jordbrugere i mindre rige dele af verden – og det er de fleste – er disse “engangsfrø” en katastrofe. De gør det umuligt at fortsætte den livsvigtige tradition for egen frøavl, udviklet og tilpasset de lokale forhold. Den globale anvendelse af hybrider indsnævrer derved i betænkelig grad – eller måske rettere i skæbnesvanger grad – mangfoldigheden i verdens pulje af frø til kulturplanter.
Hvorfor laver man hybrider? Kort sagt for at skabe den nævnte afhængighed af at skulle købe nye frø hvert år. Det er nemlig en langvarig og bekostelig proces at frembringe nye frøsorter, både de almindelige 5, og hybrider. Almindelige sorter kan man som jordbruger avle videre på og derved spare indkøb, hvilket giver frøfirmaerne færre indtægter. Hybrider er derfor en slags patentfrø, der sikrer frøfirmaerne indtægter til udvikling af nye sorter. Ikke nødvendigvis bedre eller nødvendige sorter, men nye.
Næring til modning
Det biodynamiske jordbrug har som sin fornemste opgave at frembringe fødevarer, der kan nære menneskets fysiske, sjælelige og åndelige udvikling. På det fysiske og æteriske plan skal næringsmidlerne give en stoflig model og kraftmæssig udfordring for menneskets egen, indre opbygning af sin fysiske og æteriske organisme. Det kræver fødevarer af høj næringskvalitet, fødevarer med en fin balance mellem næringsstoffer (proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer m.m.) og næringskræfter (plantens æteriske formkræfter). Balancen kan udtrykkes på flere måder, og modenhed er et godt valg: det er et velkendt begreb, som indikerer kvalitet – bortset fra at nogle mennesker foretrækker f.eks. umodne æbler. Modenhed er et resultat af en modningsproces og betegner den tilstand, hvor planten har opbygget komplekse, organiske forbindelser af de simple næringsstoffer, den har optaget – og holder op med at optage flere næringsstoffer, selv om de er til stede i jorden. En plantes modenhedstilstand er tidsbegrænset: hos hindbær kort, hos hvidkål længere. Efter modenheden kommer overmodning/nedbrydning eller videreudvikling (som hos kålen, der udvikler stilk, blomst og frø).
Modenhed belyst ved kemiske analyser
Det er forskelligt, hvor gode plantesorter er i stand til at modne. Hybrider ser generelt ud til at være dårligere til det end frøfaste sorter. Det tyder undersøgelser af en række gulerodssorter på. I Tyskland har en række sammenlignende forsøg med hybridsorter og frøfaste sorter vist en tydelig forskel: hybrider bliver i højere grad ved med at vokse (længevarende vegetativ proces). Det giver sig udslag på flere måder: hybriderne har:
– et højere nitratindhold
– lavere forhold mellem druesukker og rørsukker-forbindelser (monosakkarider og disakkarider), hvilket giver en sødere smag
– mindre karakteristisk gulerodssmag.
Når det drejer sig om gulerødder er det ofte nemt at smage forskellen: de hybrider der er på markedet nu, er som regel sødere end de frøfaste sorter. En karakteristisk gulerodssmag (der kan være lidt bitter eller krydret) er forædlet væk.
Hybriderne i undersøgelserne har generelt et lavere tørstofindhold, dvs. højere væskeindhold. Det giver en mere sprød og saftig gulerodstype. (Sødme og sprødhed kan også forædles frem ved almindelig krydsning og er ikke et automatisk resultat af hybridforædlingsteknikken).
Denne udvikling har betydet, at det er blevet lettere at få børn og andre, der især smager med de “søde” smagsløg, til at spise rå gulerødder. Det er jo umiddelbart positivt – men måske er det også kun umiddelbart. For hvad betyder det for gulerøddernes indre balance, deres livskraft, at de er hybrider? Og hvad betyder det for vores indre balance? Det kan de billeddannende metoder være med til at belyse.
Modenhed belyst med billeddannende metoder
Dr. Ursula Balzer-Graf på FIV-Instituttet i Schweiz anvender en kombination af stigbilled-, krystallisations- og rundkromatogrammetoderne i sine undersøgelser. Hun har i flere tilfælde undersøgt gulerødder fra sammenlignende forsøg, og hun beskriver hybridernes billeddannende evner som markant anderledes end de frøfastes. Ifølge hendes erfaringer danner gulerødder af hybridsorter billeder, der er:
– mindre gulerodstypiske
– mindre modne
– mindre “orden”-prægede
– mindre vitalitet eller livskraft
– mindre stabilitet
– mere vegetativ, dvs. vækstpræget
– mere alderspræget end en række frøfaste sorter.
De undersøgte hybridsorters billeder viser en blanding af “ungdommelig vækstkraft” og tydelig ældning. Lidt frit fortolket: som en organisme der på én gang er ung og tidligt får symptomer på alderdom. Hybriderne springer så at sige modenheden, den harmoniske og mere stabile fase over – eller når aldrig til den.
Åbne spørgsmål om konsekvenser
Jo mere jeg læser om hydrider og taler med andre om emnet, jo flere spørgsmål dukker der op. Nogle er konkret og tekniske, andre angår de sociale og økonomiske konsekvenser, ikke mindst for landbrugere i fattigere lande, men de fleste drejer sig om de sundhedsmæssige aspekter, der også har global betydning. Det er spørgsmål som:
– Kan fødevarer, der ikke kan modne, være en sund “model” og udfordring for vores evne til at modnes, såvel fysisk og æterisk, og måske også sjæleligt og åndeligt?
– Hvordan påvirker de menneskets balance mellem tanke, følelse og vilje?
– Stimulerer en hybridplante temperamenterne på end anden måde end en tilsvarende plante af en frøfast sort?
– Skal vi revidere vores ernæringsforståelse og altid tage hensyn til, om grønsagerne er frøfaste sorter eller hybrider, når vi vurderer deres ernæringskvalitet?
Nogle mener at hybrider bare anderledes og ikke dårligere. Andre mener måske vi bare ser spøgelser, hvis vi synes hybriderne er problematiske. Forhåbentlig har de ret. Men mere tyder på, at vi står overfor en helt uagtet kvalitetsforskel i vores næringsmidler, som kan få store konsekvenser for vores sundhed. Det ved vi kun lidt om endnu. Men spørgsmålet er stillet og biodynamiske avlere, frøforædlere og ernæringsfagfolk arbejder på flere områder på at få det belyst. Et væsentligt bidrag til dette er den beskrivelse Dorian Schmidt gav i sine foredrag i januar om de former for æteriske kræfter, der er knyttet til hybrider: lysødelæggende/aktivt mørke, kaotiske/”hooligan”-agtige og drømmende/måneagtige. Den sidstnævnte gælder gulerodssorten Bolero, der en af de mest dyrkede i Danmark. Dorian Schmidt mener at gravide kan have gavn af dens drømmende præg – og måske nogle meget intellektuelle personer, der trænger til den type impulser som en modvægt til deres stærkt mentale aktivitet. De lysødelæggende og kaotiske har iflg. hans oplysninger ingen godt af.
Fra bondens kulturfrø til
bioteknologiens patentfrø
“Frøavlens udvikling er tæt forbundet med menneskets historie som jordbruger. I årtusinder har bønder og gartnere plejet deres såsæd, som har fuldt mennesker i alle folkevandringer og agri-kulturelle forandringer; forandrede sig med dem og tilpassede sig de til enhver tid nye betingelser gennem generationer. Såsæd og sortsmangfoldighed er et udtryk for menneskehedens kulturpræstation, dens kulturelle og geografiske forskellighed. Patentering og hybridforædling afslutter denne proces; fører kulturværdier over i privateje. Ud af kultur- og åndelige værdier er der blevet økonomiske værdier og en magtfaktor, som koncentrationen af frøfirmaer og deres forbindelse med biokemisk- og/eller olieindustri er et udtryk for”.
Christina Henatsch fra den tyske forening Kultursaat i en artikel om hybrider.
Noter
1. Verein zur Förderung der biologisch-dynamischen Gemüsesaatzucht “Kultursaat” e.V., Christina Henatsch, Adelgasse 3, D-44892 Bochum, tlf. 0049 234 927 1971, mail Christina-Henatsch@gmx.de
Foreningen arbejder for at oplyse om frøkvaliteter og at få en række bioteknologiske forædlingsmetoder forbudt i økologisk og biodynamisk frøavl. En målsætning er at udelukke anvendelsen af hybrider i biodynamisk jordbrug fra 2010.
2. Aspekter af biodynamisk forædling under særlig hensyntagen til ernæringskvalitet. Af Christina Henatch. Oversat af Else Marie Sø og Endrik Maat. 9 sider med ill.
3. Artikler af Ingo Hagel og Christina Henatsch i Lebendige Erde, 6/2001.
4. Protoplastfusion falder ikke under genteknologilovgivningen, men betegnes som bioteknologi.
5. Kaldet teknisk for open pollinating (OP), dvs. åbne pollenmodtager.
6. U. Balzer-Graf bruger – som andre i den biodynamiske forskning – begrebet frugtagtig, der betegner en modningsproces med aromadannelse i den del af (kultur)planten, vi anvender som næringsmiddel. Hos guleroden er roden plantens “frugt”.