Så kom den første forårsmåned. Den lagde hårdt ud med sne og lidt frost, men det er nok forbigående. Vinteren har stadig været meget mild alt i alt. Alt hvad vi har nævnt under februar om arbejdet i haven gælder stadig.
I haven er der meget at bruge af i år på det her tidspunkt. Alt efter hvor beskyttet de står, har man hele vinteren kunne klippe Timian, Salvie, Isop, Vintersar ud over Bibernelle og Lægekokleare. Friske urter er jo altid bedre end tørrede.
Nu begynder Purløg, Kvan, Syre arterne, Cikorie, Lægebaldrian, Topløg, Persille og Æblemynte (som altid er den tidligste mynte) at levere friskt bladgrønt til salater, sovse og grønt drys. Glem endelig ikke de gratis glæder i form af Brændenælde, Mælkebøtte, Skvalderkål, Korsknap, Bellis m.m. Der er mange andre planter der i løbet af foråret kan bruges til salat, efterhånden som varmen lokker de nye friske blade frem.
Det er også nu man tapper Birkesaft. Vi tapper ved at skære en fingertyk gren over, og stikke den ned i en flaske, som bliver hængt op i træet.
Det er nu vi har allermest brug for de vitaminer, mineraler og kræfter, der gemmer sig i disse planter. Ved hjælp af dem kan vi gennemføre en forårskur der renser ud og gendanner de depoter, vi har tæret på i vinterens løb.
Lægebaldrian
Valeriana officinalis
Lægebaldrian står ligesom Kvanen med den nye bladroset og strutter af energi lige i øjeblikket. Den er så småt ved at sætte an til at blomstre med sine ca. 1,5 m. høje florlette rødlighvide blomsterstilke, Den er en meget kendt lægeplante, især som nerveberoligende middel. Man kan jo ligefrem købe den i pille og kapselform på apoteket og i helsekostbutikker.
Den er et nerveberoligende, søvndyssende, krampe og spændingsløsende middel. Den afslappende virkning er dog sådan at man ikke nødvendigvis bliver søvnig, hvilket vil sige at den kan bruges ved eksamens nervøsitet og lignende. Bruges ved søvnløshed, hysteri, kramper, smertefuld menstruation, hovedpine, fordøjelsesbesvær af nervøs oprindelse og nervøsitet m.m.
Hvad der er mindre kendt, er at bladene før i tiden blev brugt som salat om efteråret. Det drejer sig om de nye blade, der vokser frem om efteråret efter sommerens blomstring. I en dansk kogebog fra 30’erne fandt vi opskriften. Man skal ikke spørge levnedsmiddelstyrelsen først. De har nemlig forbudt den i fødevarer. Dette skyldes at den som alle krydderurter og lægeplanter kan være usund i for store eller langvarige doser.
I stedet for at købe de dyre kapsler, kan man lave sin egen tinktur. Dette gøres ved at grave en plante op nu og dele den. Den ene halvdel planter man igen, så man også har den næste år. Den anden halvdel skyller og renser man for jord og hakker i småstykker. Derefter puttes den i et lukket glas og dækkes med snaps. Det stilles mørkt og rystes jævnligt. Efter ca. 7 uger er tinkturen færdig, og kan eventuelt filtreres. Dosering: ca. 1 teskefuld 1-3 gange daglig.
Man kan lave tinktur af hele planten året rundt, men det bedste tidspunkt er forår og efterår. Man kan også året rundt, spise rødder, blade og blomster, hvis man ikke har for sarte smagsløg.
Vil man lave te af planten, bør det være koldudtræk i mindst 12 timer. Ellers er virkningen lidt tvivlsom.
Lægebaldrian siges at være god for haven. Den tiltrækker regnorme, og er fuldstændig uimodståelig for katte. De bliver helt fra den, af den meget specielle duft (nærmest som gammelt læder) planten har. Det er også en meget smuk æterisk udstråling, planten har når den blomstrer.
Nævnes må det også, at den er en af de planter, man fremstiller biodynamiske præparater af.
Dyrkningsmæssigt bør den stå i god jord, i sol eller halvskygge. Den må ikke tørre alt for meget ud i varme sommerperioder. Den behøver dog langtfra stå i et sumpbed, som det mange steder anbefales, da det skyldes en forveksling med Hyldebladet Baldrian, der er en sumpplante. Denne plante er ikke nær så god som medicin.
Man formerer den nemt ved deling. Frøformering er nemmest ved at så friske frø, når de lige er modne. De spirer med det samme. Man kan dog også så dem tidligt om foråret. Frøene kræver lys for at spire, hvorfor de sås i jordoverfladen, og bare trykkes ned.
Planten hører til planeten Merkur og tvillingernes tegn. Man hænger planten op på stalddøre m.m. hvor den jager de underjordiske bort, og vender alt ondt til godt. Den germanske gudinde Hertha brugte baldrianstængeler som ridepisk. Det er også Vølunds urt. Den er også kendt som elskovsmiddel.