I september har det været behageligt at arbejde i haven. Det har været lunt, og har ikke blæst ret meget. Regnen stilnede også endelig af. Haven ser næsten ud som for en måned siden. I løbet af denne måned sker den store forandring nok, når den første nattefrost kommer.
Frøhøsten er på sit højeste nu. For øvrigt kan vi nu konstatere, at der er nogle planter, som vi ikke får frø af i år. Kulden og fugten har gjort at de rådner inden de modner.
Høsten af urter til tørring er aftaget væsentligt. Malurt høstes ved begyndende blomstring. Mange af planterne viser nu tegn på begyndende nedvisning. Det viser sig ved brune pletter på bladene m.m. Senere er det tid til at høste rødder fra Glat Burre, Lægestokrose, Baldrian, Kvan, Mesterrod o.s.v. Her venter vi på at bladene er visnet ned. Bark fra buske og træer kan også høstes om efteråret.
Det er godt at fjerne evt. ukrudt nu. Om ikke så lang tid bliver det for koldt til at det er behageligt. Meget ukrudt vokser det meste af vinteren, og får derved et forspring i forhold til urterne. Fuglegræs og etårig rapgræs m.m. blomstrer også om vinteren og smider frø.
Man bør ikke skære de visne urtetoppe ned om efteråret. Lad dem stå vinteren over. Det giver jorden beskyttelse mod kulden, og har stor betydning for dyrelivet. Ca. midten af april er det rigtige tidspunkt at fjerne dem. Dog kan man fjerne frøstandere på planter, man ikke ønsker skal så sig selv.
Visne blade fra træer kan man i mindre mængder bruge mellem planterne. Bare man ikke dækker grønne blade til med dem. Det luner også om vinteren og giver regnormene noget at spise efterår og forår, der jo er deres højsæson. Om sommeren går de store regnorme i dvale. De kan ikke lide tør varme, så de har haft en god sommer. Den egentlige vinterdækning af sarte urter med granris, halm og lignende, venter man med til omkring december.
Har man et drivhus eller en udestue, kan man forlænge sæsonen for friske urter med flere måneder på årsbasis. Man kan prøve at plante nogle ting ind nu, hvor der vel er ved at være tomt for tomater m.m. Kvaliteten bliver ikke den samme (på grund af lysmangel), men det er bestemt bedre end tørrede urter.
I drivhus skal man for øvrigt til at passe på ikke at vande for meget nu. Det resulterer let i råd. Man vander helst om morgenen på en solskinsdag, så planter kan nå at være tørre på bladene inden aften. Selv om man gerne vil holde på varmen nu, skal man stadig lufte ud en gang imellem.
Det er et godt tidspunkt at dele og plante ud på nu. Som de gamle gartnere sagde: “Det der plantes om foråret kán gro, det der plantes om efteråret vil gro”.
Hvis man ikke har flyttet de planter, der skal ind inden frosten endnu, er det ved at være i sidste øjeblik. Vi får travlt en af dagene.
Malurt, (Diverse arter)
Artemisia sp.
Malurt i bægeret!
Dette udtryk bruger man om noget der ikke er særlig behageligt. Ja ligefrem noget der ødelægger idyllen. Det er noget misvisende, da malurt er en af menneskets bedste venner, og har mange dyder.
For lige at nævne nogle:
1. Malurt er den klassiske snapseplante.
2. Det er den bedste fordøjelsesurt vi kan komme i tanke om, med samt andre medicinske virkninger.
3. Det er en smuk kontrastplante i haven.
4. Den kan bruges tørret i dekorationer.
5. Den er taknemmelig at dyrke.
6. Den er et fremragende insektmiddel.
7. Den bruges af indianere til røgelse (især “Silver Queen” alias “White Sage” Artemisia ludoviciana).
Grunden til dens dårlige ry, skyldes dens umådelige bitre smag (dog ikke lige udpræget for alle arter). En bitter smag er nu behagelig i den rette dosis.
Til snaps tager man en blomstrende top, eller kun blade. De skal kun trække i et par timer, medmindre man laver en essens til senere fortynding. Snapsen vinder ved lagring. Alle malurtarter kan bruges alt efter smag og behag. De fleste kendere foretrækker dog arter som: Strandmalurt Artemisia maritima og Pontisk Malurt Artemisia pontica, der begge har en finere smag end den almindelige Havemalurt Artemisia absinthium.
Den traditionelle franske kunstnerdrik absint, blev så vidt vi har fundet ud af, fremstillet af Pontisk Malurt. Denne drik er i dag blevet forbudt, fordi overdreven brug skader nervesystemet. Man bruger dog stadig malurt som smagstilsætning i likør, vin m.m. Giftigheden, der skyldes et stof der hedder thujon, er dog uden betydning ved almindeligt brug i snaps, som krydderi eller medicin. Den er heller ikke, som visse andre urter, blevet forbudt til indvortes brug af levnedsmiddelstyrelsen i Danmark. Den bør dog ikke bruges af gravide eller kvinder der ammer.
Som krydderi egner den sig især til fede retter, da den hjælper på fedtfordøjelsen. Hvis den steges i små mængder sammen med kød, forsvinder noget af den bitre smag. Til dette brug foretrækker vi Ambra Artemisia abrotanum, som også er en malurtart, selvom den er lidt anderledes. Ambra er ikke nær så bitter som de andre. Grå Bynke Artemisia vulgaris er et traditionelt fyld i fjerkræ og vildt. De bruges også i salat og sammenkogte retter (stadigvæk i beskedne mængder). Pulveriseret kan den bruges som pebererstatning.
Vi kan også lige nævne at Estragon Artemisia dracunculus også er en malurt. Den er dog så anderledes, at vi ikke regner den med i brugsmæssig henseende.
Medicinsk er den først og fremmest fordøjelsesfremmende og appetitstimulerende. Bruges ved galdeblære og leverlidelser, fordøjelsesbesvær, anorexia. Den er feber og betændelseshæmmende. Desuden ormedrivende og skulle hjælpe på blyforgiftning. Mildt antidepressiv. Til rekonvalescens efter sygdom.
Vi er også nødt til at nævne den Kinesiske malurt Artemisia annua, som i de senere år er blevet et uundværligt middel mod malaria, i form af artemisinin. Kineserne har brugt den i årtusinder mod malaria, feber, hovedpine, svimmelhed, åndenød. Den er i dag anerkendt af den vestlige lægevidenskab, da mange stammer af malaria er blevet resistente mod de traditionelle mediciner.
Ambra er rigtig god mod skæl i håret. Man laver et stærkt udtræk, som man skyller håret i. Det må ikke skylles ud bagefter. Det har vi haft stor succes med. Overleveringen siger at det øger hårvækst, ja ligefrem kan give skaldede håret tilbage. Det må komme an på en prøve
Man laver malurtte som udtræk, 1 teske pr. kop. Bør ikke sødes, hvis den skal virke på fordøjelsen. Drikkes så varm som muligt. Kan også tilberedes som tinktur, eller indtages som pulver. Vi foretrækker den i en blandingste sammen med andre fordøjelsesurter.
De fleste insekter kan ikke lide at komme i nærheden af malurt. Dette udnytter man ved at putte tørret malurt i skabe mod møl. Pulveriseret eller som stærkt afkog bruges det mod bladlus, kålsommerfugle m.m.
Det siges endvidere at den hæmmer andre planters vækst i dens nærhed. Det har vi indtil videre ikke kunnet bekræfte, men ukrudt trives ikke særlig godt under denne stærktvoksende plante.
Malurt elsker sol. De tåler tørke og mager jord godt. Havemalurt bliver næsten for voldsom, hvis den får for meget at leve af. Strandmalurt er glad for nogen gødning, da den i naturen ofte vokser i tangdynger på stranden. Den tåler derfor også salt. Ambra snyder lidt. Den ser ud som om den kan tåle tørke, men den får gule blade, hvis den ikke får vand nok. I haven er de med deres mere eller mindre blålig-sølvfarvede grønne blade, fremragende til at fremhæve andre planters farver.
Malurt hører til jagtens gudinde Artemis = Diana. Astrologisk er det lidt indviklet. I følge Culpeper hører den, med stort eftertryk, til planeten Mars. Andre siger at den hører til Månen, der er naturens beskytter. Myterne er utallige og modstridende. I den kristne tradition står den for noget negativt. For at nævne et enkelt eksempel, kan vi nævne at da slangen havde forført Eva og bugtede sig væk, voksede der malurt i dens spor. Den hedenske tradition hæfter sig mere ved dens dyder. F.eks. menes artemis at betyde frisk. Før laurbærkransen brugte man kranse af malurt.