Som vi må konstatere hvert år, er april miraklernes tid. Op af den tilsyneladende døde vinterjord, dukker planterne op med en uhørt sprudlende, ja næsten eksplosiv livskraft.
På nær de allermest varmekrævende, vil de fleste planter kigge frem i løbet af måneden. Nu er der mange planter man kan begynde at bruge af med lidt forsigtighed. Man skal ikke høste alle de nye skud på èn plante. Prikbladet Perikon har bladrosetter.
Omkring midt i måneden (hvis der ikke loves nattefrost) fjerner man de visne staudetoppe fra sidste år. Der kan stadig sidde frø i nogle, som man kan høste og så med det samme. Hvis man vil have flere planter, skal man også kigge efter om de har sået sig selv, så man ikke kommer til at luge dem bort. Vinterdække fjernes også.
Det er tid til at få luget det ukrudt der måtte være kommet til i vinterens løb væk nu, medens det stadig er nemt. Så kan man ellers gå i gang med at så, plante, dele, omplante o.s.v. Hvis man ikke fik kompost eller anden naturgødning på de bede der behøver i efteråret, kan man gøre det nu inden planterne bliver for store.
Nyplantninger skal man huske at kigge efter for vandmangel resten af sæsonen, da de jo ikke har de rigtig dybe rødder endnu.
Prikbladet Perikon ,Perikum, Hyperikum, Johannesurt
Hypericum perforatum
Perikon er i de seneste år blevet genopdaget af den traditionelle medicin. De har erfaret at den rent faktisk hjælper mod lette depressioner, især vinterdepressioner.
Ellers har de advaret mod den på grund af dens indhold af stoffet hypericin, der gør huden lysfølsom. Det hører man ikke meget til nu, da det jo er det samme stof der hjælper mod vinterdepression, som jo bl. a. skyldes for lidt lys.
Perikon står lige nu i vores have med sine kønne rødbrune blomsterstængler fra sidste år og en roset af små nye skud parat til at erobre verden. I sommerens løb rejser den sig til en lille meter og bliver dækket af lysende gule blomster. Maser man disse blomster mellem fingrene kommer der en blodrød saft ud.
Prikbladet Perikon vokser godt på al slags jord, selv mager sandjord. Bedst i fuld sol, men klarer også halvskygge. Tåler nogen udtørring, på grund af dens meget langtrækkende rodsystem. Dette gør at den ikke tåler megen udtørring i potter, hvor der ikke er plads til lange rødder.
Formeres bedst ved frø, der spirer fint, om end lidt langsomt ved normal forårssåning. Større planter kan også deles med lidt forsigtighed. Kan stiklingeformeres.
Blomsterknopperne er grundlaget for den meget berømte perikumsnaps. Man bruger uudsprungne knopper, helst uden blade. Friske knopper er bedst, men tørrede knopper er nu heller ikke så ringe endda. Trækker i nogle få dage. Denne snaps smager pragtfuldt og får en blodrød ædelstensagtig farve. Ved lagring bliver den brun.
Medicinsk virker urten som sagt antidepressivt. Derudover er den stærkt virus og bakteriehæmmende, vanddrivende, stimulerer leveren og galdeproduktionen, er krampeløsende og smertestillende. Anvendes ved klimakteriebesvær, menstruationskramper, gigt og ledsmerter, mod søvnløshed, hoste, bronkitis, fordøjelsesbesvær, mavesår og mavekatar.
Perikonolie anvendes ved muskel og nervesmerter, ømhed, sår, forbrændinger og forstuvninger. Den laves ved at dække perikon med olivenolie og lade den trække i en solrig vindueskarm 4-6 uger, hvorefter den filtreres. Den er så god at korsfarerne havde den med i bagagen.
Advarslen om at den kan fremkalde udslet forårsaget af den øgede lysfølsomhed, er vist af teoretisk art, da vi ikke har hørt om konkrete tilfælde. Historien stammer fra at får m.m. i Afrika er døde af at spise planter der indeholder hypericin, men her er tale om helt andre doser end dem man bruger i urtemedicin. For en sikkerheds skyld bør man dog nok have det i baghovedet, hvis man tager store doser i længere tid og solbader m.m. samtidig.
Der er for øvrigt flere andre planter, f.eks. kvan der øger lysfølsomhed. Måske var de også værd at undersøge som middel mod depressioner.
Der udvindes brune og gule farver af den.
Løvens tegn og solen er naturligvis perikons ophav.
Hvis man vifter med Prikbladet Perikon, eller gnider den mellem fingrene jager den onde ånder væk. Prikkerne på bladene kommer af at djævlen prøvede at ødelægge planten med sin fork, fordi den var så god for mennesket.
Den opstod af det blod der dryppede på jorden, da Johannes døberen blev halshugget, eller af de bloddråber der dryppede fra Jesus på korset. Smører man sin flintebøsse indvendigt med saften, rammer man aldrig ved siden af. Hvis man plukker en perikon Sct. Hansnat og bærer den på sig, er man usårlig.
Man kan ikke bage brød uden mel, ej heller kan man helbrede mennesker uden perikon.