Sar, (Bønneurt, Sommersar, Peberurt, Kyndel)
Satureja hortensis
Sar er en er en op til 40 cm. høj 1-årig urt, med smalle, spidse mørkegrønne blade, rødlige stængler og små hvide-lyserøde blomster i juli-august. Blade og blomster har en stærk aromatisk duft, tilsat en peberagtig smag.
Den stammer fra Sydøsteuropa og det vestlige Asien, og er blevet spredt af romerne og munkene.
Den dyrkes som krydderi, duft og medicinplante i i urtehaven eller i krukker. Der findes også en flerårig sar (vintersar), der kan dyrkes på stenbed eller i staudebedet. Den har en skarpere smag og kan være lidt sart, hvis den ikke står tørt om vinteren.
Som krydderi er den kendt for at fremhæve smagen af bønner og andre bælgplanter. I kålretter dæmper den kållugten. Den letter fordøjelsen af tunge retter, og modvirker luft i maven. Den kan bruges til kødretter, fisk, salater, suppe, pølser, postejer, syltning, eddike og meget mere. Den er meget anvendelig som pebererstatning. Desuden bruges den i the m.m. Den fortjener at blive dyrket mere end den gør.
Medicinsk bliver den brugt mod fordøjelsebesvær, kolik, luft i maven, ved hoste og bronkitis, orm og som bakterie og svampehæmmende middel. Bladene lindrer ved bi og andre insektstik. Den har ry for at virke slankende.
Den æteriske olie af sar bruges i parfume. Den virker konserverende. Bier og andre insekter elsker blomsterne, og planten skulle efter sigende afskrække skadedyr hvis den dyrkes nær bla. bønner. Frøene har ry for at forhindre nærliggende frø i at spire.
Den sås i det sene forår og frøene dækkes næsten ikke. Den kan forkultiveres, men den er ikke så glad for omplantning. Den foretrækker fuld sol og en næringsrig let jord, der dog ikke må blive for tør. Efter spiring udtyndes til ca. 15 cm mellem planterne.
Både sommer og vintersar vil på egnet jord så sig selv. Vintersar sås også om efteråret.
Den hører til planten Merkur, øger potensen og giver psykisk kraft.