Februar var som resten af vinteren usædvanlig varm. Det er efterhånden nogle år siden vi har haft en hård vinter. Det resulterer i at haven er fuld af små nye spirer af diverse urter.
Vi må så håbe, at de ikke kommer for godt i gang, efterfulgt af hård barfrost. Den slags gør tit skade i marts-april.
I løbet af marts måned vil der være mange af de dyrkede og vilde urter man kan begynde at bruge af. De falder på et tørt sted på denne årstid. De helt unge “jomfrublade” under udfoldelse om foråret, er nu engang dem der smager bedst.
På vores foderplads til fugle (lige uden for stuevinduet, så vi kan følge med) kommer der også fasaner. En vinter kom en 10-12 stykker fast, især sidst på vinteren. Vi var lidt nervøse ved om de gjorde skade på vores urter, men det er kun sket én gang. Det var de friskgrønne nye Kommenskud det gik ud over. Planterne døde ligefrem. I slutningen af februar er Kommen som regel en af de eneste urter, der står med disse velsmagende nye skud. Denne vitaminrige salat kunne fasanerne ikke stå for, som tilskud til de tørre korn. Det var måske ligefrem en ide at så planten nær foderbrættet.
Kommen
Carum carvi
Kommen er et uhyre velkendt krydderi i Danmark, brugt i ost, brød, til kål mm. Desværre er der ikke så mange der dyrker den selv, hvilket er nemt og giver godt på meget lidt plads. Konventionel dyrket kommen er udsat for et ret hårdt sprøjteprogram, så dyrk den selv eller køb økologisk kommen (hvis det findes).
Denne ca. 60 cm. høje 2-3 årige plante er køn med sine frodige friskgrønne “gulerodstoppe” og et væld af blomster i hvide skærme.
Før i tiden kunne man finde den i naturen, men det er efterhånden sjældent nu om dage.
Som krydderi er frøene mest kendt. De bruges som sagt til ost, brød, supper, kiks, fedt kød, gås, borsch, gullasch, og grøntsagsretter (især med kål, løg og bønner), hvor de modvirker luft i maven (de opsuger vinde og er en fornøjelse for maven og smagen, i følge Gerard. Her må vi heller ikke glemme at den er det klassiske krydderi i dansk brændevin. Frøene bør altid bruges med forsigtighed, da smagen er temmelig gennemtrængende.
De unge blade er gode som grønt drys på pålæg, i salater og supper mm.
Roden der efter manges mening er en delikatesse, kan bruges som pastinak, men er stærkere i smagen. I følge Culpeper (1600-tallet) er de langt sundere som menneskeføde end pastinak.
Medicinsk virker den først og fremmest befordrende på fordøjelsen og appetitten. Gammelkendt middel mod kolik hos børn som the Desuden brugt mod hoved- og tandpine. Frøene eller de friske frø tygges for at forbedre appetitten fordøjelsen og mod dårlig ånde. Bakteriehæmmende og orme-urindrivende.
Den udvundne olie bruges til sæbe og parfume. Planten er god i haven da den som de fleste andre skærmplanter tiltrækker svævefluer, hvis larver jo er udprægede bladlusejægere.
Kommen trives på enhver jordtype, bare den ikke er våd om vinteren. Den bør helst stå i sol. Sås bedst med det samme når frøene er modne omkring august-september måned. Man kan også så den om foråret. Den blomstrer og sætter frø andet eller tredje år. Som regel har man derfor frø 2 år i træk, hvis man man har sået nogle planter.
Man skal følge med i modningen, da frøene lige pludselig rasler af. Derfor høster man ofte af flere omgange, ved at ryste planterne forsigtigt over en balje eller lignende. Den sår sig selv, hvis der er et stykke bar jord omkring den.
På grund af dens meget lange pælerod kan den ikke lide at blive flyttet.
Det er en beskyttende og bindende urt, der bruges mod heksekraft og det onde. Den beskytter mod tyveri, mod onde øjne og mod utroskab. Planten er under indflydelse af planeten Merkur.