Så fik vi rigtig dansk sommervejr med regn, blæst og ikke så høje temperaturer. Det er vel ikke så ringe endda, selvom de varmekrævende ting som basilikum m.m. ikke er glade for det.
Blåmejser og skovspurve er gået i gang med andet hold unger.
Tandbæger, (Black Horehound)
Ballota nigra
Tandbæger stammer fra Sydeuropa, men træffes forvildet hist og her nær bebyggelse i de østlige egne af Danmark.
Den bliver op til 1 m. høj og lige så bred, med små rødlig-hvide blomster fra juli- september, og en buskagtig fremtoning. Planten har som regel et meget mørkt helhedsindtryk, til forskel fra dens nære slægtning Kransburre (White Horehound), der har et hvid-gråt skær.
Det er en staude der breder sig langsomt, og kan stå på samme sted i en del år.
Selv i konkurrence med græs klarer den sig fremragende. Derfor burde den være selvskreven til blomsterenge og vildhaven.
Planten dufter stærkt. I de fleste bøger beskrives duften som ubehagelig, men det er vi ikke enige i. Det er svært at beskrive dufte, men vi synes at den minder en smule om fyrrenåle og noget særegent. Vi har dog aldrig set den anvendt i madopskrifter.
Det er den bedste biplante vi nogensinde har set! Vi har ellers mange af den slags. Mange andre insekter og sommerfugle er også glade for den. Den er fuldstændig levende i de 2-3 måneder den blomstrer, selvom blomsterne er små og ikke særlig bemærkelsesværdige.
Medicinsk bruges den mod kvalme (hvor kvalmen ikke stammer fra fordøjelsessystemet) bl.a. morgenkvalme, sø- og køresyge, som krampestillende, let beroligende og ved hoste. I Europa bruges som oftest kransburre i stedet. Den siges at virke stærkere, men i engelsksprogede lande er den meget anvendt.
Planten trives i sol og til nød i halvskygge, på en hvilken som helst jord, der dog bør være veldrænet. Den placeres bedst et sted hvor den kan få lov til at brede sig lidt ad åre.
Den formeres ved deling bedst om foråret, eller ved almindelig såning uden dikkedarer. Kan også stiklingeformeres. Hvis der er bar jord omkring den, sår den sig selv.